Rygte: iPhone åbnes for tredjepartsprogrammører

Apple arbejder på en udviklerpakke og åbner formentlig iPhone for tredjepartsprogrammører.

Rygte: iPhone åbnes for tredjepartsprogrammører

I sommer åbnede Apple iPhone for webbaserede tredjepartsprogrammer, men dette anses af mange for utilfredsstillende.

Men det ser nu ifølge 9to5mac ud til, at Apple vil åbne iPhone for rigtige tredjepartsprogrammører, hvorfor vi i nærmere fremtid vil se en masse små ægte programmer til iPhone.

iPhone anvender ARM-processorer, hvilket forhindrer muligheden for at åbne for tredjepartsprogrammer, men Apple overvejer, som vi har fortalt tidligere, at udskifte ARM-processorerne med nye processorer fra Intel, hvilket skulle fjerne denne forhindring.

Ydermere arbejder Apple ifølge 9to5mac på et SDK, en udviklerpakke, som muligvis bliver en del af Xcode. Men det vides endnu ikke, om udviklerpakken udelukkende frigives til de nærmeste forretningsforbindelser.

Mere til sagen

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. mobilsiden gik videre med sagen. Allerede d. 9/10/2007 fulgte vi historien op med historien; Mode: 8 GB iPhone i 24 karat guld – Nyheden kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..