Rygte: LG vil lave egen 8-kernet processor

Rygterne vil vide, at LG forventer at præsentere Optimus G II, med deres egen 8-kernede processor til efteråret.

Rygte: LG vil lave egen 8-kernet processor

Det forventes at LG til efteråret vil præsenter en LG Optimus G II, med deres egen 8-kernede processor, skriver Korean Times, ifølge GSM Arena.

Tilsyneladende vil LG gå lidt samme vej som Samsung og Huawei, og udvikle deres egne chipset til deres mobile enheder.

Den nye chip skal udvikles af LG, men produceres af en taiwanesisk producent.

Processoren skulle angiveligt være bygget på ARMs big.LITTLE arkitekturen, med fire Cortex-A15 kerner og fire Cortex-A7 kerner.

Dermed bliver der balance mellem processorkraft og strømbesparelser. A15-kernerne vil blive brugt til opgaver, der kræver høj ydeevne, mens A7-kernerne bruges til opgaver med lavere priotitet.

LG´s nye chip får ifølge kilden til historien, navnet Odin.

Kilde: Korean Times, GSM Arena