Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Nokia med 12 megapixels

Rygte: Nokia med 12 megapixels

Det ser ud til at Nokia kommer med 12 megapixels kameratelefon inden 2010.

Nokia følger efter Samsung og Sony Ericsson, og vil inden årets udgang præsentere en kameratelefon med hele 12 megapixels. Det fortæller PhoneReport, som citerer anonyme kilder fra Nokia og Carl Zeiss - Nokias kamerasamarbejde.

Telefonen vil blive præsenteret i 2009, men vil formentlig ikke komme på markedet før i begyndelsen af 2010.

Ifølge rygtet vil kameratelefonen også have optisk zoom, hvilket Nokia tidligere har stiftet bekendtskab med, da de producerede N93 og N93i.

Det nævnes ikke om Nokia vil lægge telefonen i N-serien eller en anden, og rygtet er desuden heller ikke blevet bekræftet fra nogen sider.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies