Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: OnePlus forener OxygenOS og HydrogenOS i år

Rygte: OnePlus forener OxygenOS og HydrogenOS i år

OnePlus benytter Android-tilpasningen OxygenOS internationalt og i Danmark, men den anden udgave HydrogenOS i Kina. Nu bliver de to kombineret, lyder det.

Til venstre ses Hydrogen OS (H<sup>2</sup>OS) og til højre OxygenOS - begge på OnePlus 3.
Til venstre ses Hydrogen OS (H2OS) og til højre OxygenOS - begge på OnePlus 3.

Der er stor forskel på, hvilken brugeroplevelse forbrugerne i Kina og i resten af verden foretrækker.

Derfor har OnePlus imødekommet de forskellige behov for design og brugeroplevelse rundt omkring i verden ved at levere dets telefoner med Android-tilpasningen HydrogenOS (stiliseret H2OS) i Kina og den mere velkendte OxygenOS-tilpasning af Android i resten af verden - Danmark inklusiv.

Det er dog en større opgave for en så relativ lille producent som OnePlus at skulle administrere to stykker software til nu fire forskellige smartphones. Derfor vil producenten gøre sin strategi på softwareområdet noget simplere ved at kombinere de to udgaver i én og samme Android-tilpasning.

Læs også: OnePlus X synger på sidste vers

I et interview med Engadget oplyser OnePlus-stifteren Pete Lau, at der senere på året kan forventes en udmelding hvad angår OxygenOS og HydrogenOS, men ikke hvad det vil dreje sig om. Den indiske nyhedsside Firstpost mener dog at vide, at det drejer sig om en sammensmeltning af styresystemerne.

Det er som bekendt endnu ikke officielt, men det må samtidig siges at være ganske sandsynligt, da de to udgaver af Android-styresystemet ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre og sjældent nævnes i sammenhæng med hinanden. En udmelding, der omhandler begge styresystemer, er derfor en god indikation på en eventuel sammensmeltning.

OxygenOS i OnePlus 3 er Android som Google har tiltænkt det med enkelte ændringer foretaget.
OxygenOS i OnePlus 3 er Android som Google har tiltænkt det med enkelte ændringer foretaget.

Hvad en sådan sammensmeltning mellem OxygenOS og HydrogenOS vil betyde, er lige nu svært at sige. Der kan udspille sig flere scenarier. Den mest populære udgave må siges at være OxygenOS, der har fået ros for at holde sig til den såkaldte ’stock’-udgave af Android som Google har tiltænkt styresystemet.

Det vil sige, at der hverken er ændret på designet, og antallet af tilføjede funktioner er ganske minimalt. Omvendt er OxygenOS stærkt modificeret med en anden brugerflade, der appellerer mere til de kinesiske forbrugere. Det vil højst sandsynligt være noget, der ikke vil falde i forbrugernes smag her i vesten.

Læs også: 5 ting du skal vide om OnePlus 3 [WEB-TV]

Det nemmeste for OnePlus må være at lave en sammensmeltning med det simple design og de få tilføjelser fra OxygenOS, hvortil der kan føjes eventuelle apps og ændringer til, som kan aktiveres for kinesiske brugere. Det kan også være, at OnePlus tænker i en helt anden retning. Alt dette bliver vi meget klogere på, når Pete Lau som annonceret melder noget ud senere på året.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies