Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Samsung deaktiverer snart alle Galaxy Note 7-enheder

Rygte: Samsung deaktiverer snart alle Galaxy Note 7-enheder

Samsung vil angiveligt sætte en stopper for, at mange ejere ikke ombytter deres Galaxy Note 7 ved at deaktivere telefonerne den 30. september.

Foto: YouTube

Samsung har allerede tilbagekaldt den fejlramte Note 7, der ud af den blå luft kan kortslutte og selvantænde på grund af en fejl i batteriet.

Sidenhen er der dukket historier op om både et hus og en bil, der er gået op i flammer, samt en 6-årig dreng, der fik forbrændinger på hænderne.

Alle disse episoder er fundet sted efter Samsung har bedt de 2,5 mio. ejere af Note 7 om at returnere den og få den ombyttet med det samme. Da Samsung endnu ikke har nye Note 7-modeller klar, som kan udleveres på stedet, har det fået mange til at trodse Samsungs anbefaling om at slukke telefonen og få den ombyttet hurtigst muligt.

Læs også: Tilbagekaldelse af Samsung Note 7: Så dyrt bliver det

Derfor vil Samsung snart tage nye metoder i brug. En bruger på hjemmesiden Reddit har nemlig været i kontakt med Samsung i Frankrig, som først og fremmest kunne oplyse, at nye Note 7-modeller, der virker efter hensigten, er klar til at blive udleveret til kunderne den 19. september. Det er en oplysning, som hjemmesiden Ausdroid også har fået oplyst i Australien, hvilket styrker rigtigheden af brugerens historie.

Den mere interessante oplysning er nemlig, at den sydkoreanske producent angiveligt vil tilintetgøre alle Note 7-telefoner, der ikke er ombyttet inden den 30. september. Gennem forskellige tjenester, som kører som en del af Samsungs TouchWiz-tilpasning oven på Android-styresystemet, kan Samsugn formentlig få en form for fjernadgang til alle netværksopkoblede Note 7-telefoner, som kan deaktiveres på den valgte dato.

Læs også: Samsung: Derfor fejler batteriet i Galaxy Note 7

Dermed har kunder ikke andre muligheder end at få ombyttet den fejlramte Note 7 til en ny, hvilket også bør være en ganske kort og problemfri proces så snart Samsung har nye forsyninger på lager - som altså tegner til at blive om præcis en uge.

I første omgang mangler Samsung dog selv at bekræfte, at dette bliver producentens næste skridt i forsøget på at få ombyttet alle de fejlramte modeller, så der ikke opstår flere uheld, der ellers kan ende rigtigt grimt en skønne dag.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies