Rygte: Samsung Galaxy S8 mini på trapperne

Samsung vil muligvis genoplive ’mini’-varianten af Galaxy S-serien. Specifikationerne ser lovende ud.

Rygte: Samsung Galaxy S8 mini på trapperne

Med Samsung Galaxy S8 og S8 Plus er det lykkedes producenten at klemme usædvanligt store displays ned i meget lidt plads ved at byde på buede displays med et aflangt 18:5 format.

Foretrækker du mindre skærmstørrelser og smartphones er der dog indicer på, at Samsung er i færd med at udvikle en mindre, men stadig potent variant af forårets flagskib.

En formodet ’mini’-model af S8 er ifølge den kinesiske hjemmeside ITHome under opsejling, noterer Techtimes, som samtidig pointerer at rygtet skal tages med godt gran salt.

Se også:  Mini LG G6 spottet med særligt aflangt display

Der forlyder det, at den mulige Samsung S8 mini vil byde på et 5,3 tommer stort display – men at dimensionerne på telefonen vil matche den mindre iPhone 7.

Flere af funktionerne fra S8-serien vil arves her, med blandt andet et 18,5:9 display, iris- og ansigtsgenkendelse samt 4GB RAM. Processorkræfterne vil dog leveres fra efterårets Qualcomm Snapdragon 821 processor, en lidt svagere variant af den processor der i dag findes i Galaxy S8. Lagerpladsen bliver på i alt 32GB – givetvis med mulighed for at udvide den via et micro-SD kort.

Selvom Samsung med stor sandsynlighed vil kunne skabe et hit herhjemme med en stærk mobil i kompaktsegmentet, skal du ikke holde vejret for længe efter en mulig mini-S8’er.
Siden Galaxy S6 generationen har Samsung skrottet de ellers populære mini-varianter for i stedet at satse på den mindre og mere designfokuserede Galaxy A3-serie.

Se også:  Apple iPhone SE – en kraftig mini-iPhone