Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Samsungs næste Galaxy Note kaldes Galaxy Note 7

Rygte: Samsungs næste Galaxy Note kaldes Galaxy Note 7

Samsung vil gøre op med navneforvirringen ved at springe en generation over og kalde den næste phablet for Galaxy Note 7 i stedet for Galaxy Note 6.

Den næste Galaxy Note 7 kommer til at minde meget om Galaxy S6 edge+ - blot med en tilføjet stylus.
Den næste Galaxy Note 7 kommer til at minde meget om Galaxy S6 edge+ - blot med en tilføjet stylus.

Da Samsung sidste efterår lancerede de to telefoner, Galaxy Note 5 og Galaxy S6 edge+, gav det anledning til nogen forvirring. De to smartphones var praktisk talt identiske - bortset fra at sidstnævnte kom med Samsungs kurvede skærm, men alligevel blev de lanceret med to forskellige generationsnumre.

Derfor vil Samsung nu gøre det nemmere for kunder at finde hoved og hale i de forskellige telefoner i Galaxy S- og Galaxy Note-serierne, når det om nogle måneder er tid til lanceringen af den næste Galaxy Note.

Læs også: Rygte: Samsung tester Galaxy Note 6 - med og uden kurvet skærm

I stedet for at få navnet Galaxy Note 6, og på papiret altid være en generation bag efter Galaxy S-serien, får den navnet Galaxy Note 7 for at matche Galaxy S7-telefonerne på navnet. Det skriver den sydkoreanske avis ETNews.

”Hos Samsung Electronics kaldes en ny Galaxy Note allerede for Galaxy Note 7”, lyder det angiveligt fra en Samsung-talsmand.

Som den første i serien valgte Samsung ikke at sælge Note 5-smartphonen i Europa og Danmark, fordi den mindede så meget om den anden Galaxy S7 edge+. I år kommer der ikke en Galaxy S7 edge+, da den almindelige Galaxy S7 er røget op i størrelse. Til gengæld får den kommende Galaxy Note 7 den dobbeltkurvede AMOLED-skærm for første gang, mens også bagsiden bliver kurvet.

Læs også: Her er Samsungs superstærke Galaxy S7 Active

Umiddelbart vil en kurvet skærm i samspil med en stylus ikke være den bedste kombination. Samsungs kurvede skærm ser dog ud til at være blevet et så vigtigt salgsargument og stort hit, at de små gener, der måtte være i skærmens yderste områder, ikke anses som store nok.

For en måned siden florerede der rygter om, at Samsung var i færd med at teste den næste Galaxy Note-phablet både med og uden en kurvet skærm, men nu ser den sydkoreanske producent altså ud til at have sat sig for kun at lancere én variant som en slags krydning mellem sidste års Galaxy Note 5 og Galaxy S6 edge+.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies