Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte slår fast: Dette års iPhones bliver '7' og '7 Plus'

Rygte slår fast: Dette års iPhones bliver '7' og '7 Plus'

Der har været uklarhed om navnet på de næste iPhones, men nu slår en ny kilde fast, at navnet 'iPhone 7' bliver brugt og at der ingen Pro-model kommer.

Her ses en prototype af iPhone 7 i den formodede farve Space Black.
Her ses en prototype af iPhone 7 i den formodede farve Space Black.
Foto: Ifeng.com

Vælger Apple at kalde den næste iPhone ’7’, eller bliver den for tredje år i træk en ’6’-variant? Og hvor mange iPhones kommer der overhovedet?

De to spørgsmål har været oppe at vende et utal af gange de foregående måneder, da der har været et væld af modstridende oplysninger om Apples næste iPhones. Efter sidste års iPhone 6s og 6s Plus har der helt naturligt været enighed om at kalde den næste iPhone for iPhone 7.

Læs også: Ingen stereohøjttalere i iPhone 7 trods skrottet minijack-port

Pludselig kom det dog frem via den ellers altid velinformerede Evan Blass - også kendt som evleaks - at dette års iPhone ikke bliver en 7’er, men derimod endnu en 6’er. iPhone 7-navnet ville nemlig være bedre egnet næste år, hvor Apples ventes at give iPhone den helt store opgradering med en glasbagside og OLED-skærm.

Siden denne historie har der dog ikke været andre oplysninger, der har kunne bekræfte eller pege i retning af, at den er god nok. Og nu kan den japanske hjemmeside Macotakara ’ifølge pålidelige kilder’ berette om, at dette års iPhones alligevel får modelnummeret '7'.

Hvad der har været mere tvivl om, er hvor mange iPhones der overhovedet lanceres. En Pro-model har nemlig skabt stor forvirring om de mange oplysninger og billeder, der kom frem, da det i starten var ganske uklart på hvilke måder, de adskilte sig fra hinanden.

Læs også: Bliver iPhone 7 afsløret den 7. september?

For en uge siden kunne den velansete japanske finansnyhedsside The Nikkei kaste lys over Apples iPhone-strategi i år. Her lød det nemlig, at Apple relativt sent besluttede sig for at skrotte Pro-modellen, efter den tidligere på året var planlagt til at være en del af årets portefølje.

Samme oplysning kan kilden fra Macotakara bekræfte: Apple lancerer kun en almindelig iPhone og den sædvanlige Plus-model – og det bliver altså med modelnummeret ’7’.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies