Rygter: HTC vil lancere Google GPhone

Når det drejer sig om mobiltelefoni, vil Google også med på vognen. Nu går rygterne på, at HTC vil stå for produktionen af en GPhone med blandt andet GPS og Linux.

Rygter: HTC vil lancere Google GPhone

Tidligere på året gik rygterne i stride strømme om en mobiltelefon fra Google. Efter flere forskellige bekræftelser og aflysninger, står det ifølge diverse kilder klart, at Google vil komme med en mobiltelefon – men at det bliver HTC, som står for hardwaren.

Det er internetsiden CrunchGear, som fortæller, at en ansat hos HTC har bekræftet, at de vil stå for produktionen af Google GPhone. Dog går der stadig rygter om, at Samsung også vil lave en Google-mobil, og det sætter gang i spekulationerne.

IntoMobile sætter nemlig spørgsmålstegn ved om Google kun vil komme med én mobiltelefon. I stedet gættes der på, at Google vil stå for et stykke software, som så kan bruges til forskellige mobiltelefoner. Derved kan flere producenter lave deres helt egne forskellige GPhones.

Dette er dog kun spekulationer, og imens melder andre, mere sandsynlige, rygter om, at GPhone vil få GPS, Linux og en yderst overkommenlig pris.

Sidste tilføjelse til historien

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 29/8/2007 publicerede vi en sag med fokus på LIVE: Nokia event (slut kl. 12.40). Se alle hovedpunkterne. – Læs mere her. Tjek også seneste nyt om temaet her..