Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygter: Mere nyt om iPhone

Rygter: Mere nyt om iPhone

I går var det Nintento og batteritid. I dag er det YouTube og flere accessories. Men hvad med prisen?

Der er snart under én uge tilbage inden salget af iPhone starter. Men det ændrer ikke på, at iVidunderet stadig opgrades og justeres.

Nye billeder af den kommende mobiltelefon viser nemlig, at der er pre-installeret et YouTube-program, så brugeren kan få direkte adgang til tusindvis af videoklip fra den populære tjeneste.

Samtidig har flere billeder startet rygter om endnu et stykke tilbehør til luksusmobilen. Det drejer sig denne gang om noget så simpelt som en bordlader.

Der er ikke kommet specifikationer på det lille stykke plastic, men eftersigende skulle prisen henvende sig udelukkende til ekstremistiske iPhone-fanatikere.

Men hvad med prisen?

Det er vidst, at iPhone ikke ligefrem vil blive billig. Man kan forvente en pris på 4-5000 kroner, og det er mere end de fleste kan klare.

Vi kunne i går fortælle, at analyser viser at 19 millioner amerikanere vil købe iPhone. Men den eksklusive pris kunne være et glimrende modargument til dette.

Men vent. Lad os først tage en tur i tidsmaskinen.

Da Motorola RAZR V3 blev lanceret var prisen omkring det samme, som den forventede for iPhone. Dette skræmte også folk, men 50 millioner solgte eksemplarer lukkede nok mundene på kritikere.

Der er ingen tvivl. Prisen for iPhone er stor. Men interessen er der, og mon ikke prisen falder forholdsvist hurtigt - præcis som med alle andre mobiler.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies