Rygter: Nokia Tube dukket op i Tyskland

Nokia 5800 - også kendt som Tube, har vist sig på en tysk mobilplakat. Der spekuleres i en snarlig offentliggørelse.

Rygter: Nokia Tube dukket op i Tyskland

Der har allerede været adskillige rygter om den måske kommende Nokia 5800 med kaldenavnet Tube. Nu er telefonen dukket op på en reklameplakat fra den tyske mobilbutik SMS Shop.

Tube vil eftersigende være den første Nokia-telefon med Series60 Touch, og vil starte serien XpressMedia. På plakaten står der dog stadig XpressMusic, hvilket kan betyde, at mobilen slet ikke kan så meget som forventet.

Dog slår plakaten fast, at Tube vil få Turbo 3G og WLAN.

På plakaten er der også billeder af fire andre nye Nokia-mobiler, hvor den nyeste er E71. Det forventes derfor, at 5800 vil blive annonceret indenfor kort tid. Mobilsiden.dk følger med i udviklingen.