Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygter: Ultratynd walkman-mobil fra Sony Ericsson

Rygter: Ultratynd walkman-mobil fra Sony Ericsson

Nu er det på tide at udfordre Samsung og Motorola i kampen om de tyndeste mobiltelefoner. Rygter fortæller, at Sony Ericsson snart vil lancere deres udgave af ”verdens tyndeste mobil”.

Mobiltelefonen er en "candybar" under kodenavnet Ai og skal eftersigende kun blive 9,4 mm tynd. Det vil slå Motorolas SLVR og bringe den i direkte konkurrence med nogle af Samsungs tyndeste. Ai vil blive en 3G-mobil med Walkman-egenskaber.

Medfølgende skal være en ny Walkman-software, som også skal gøre det muligt at downloade og spille sange direkte over mobilt internet. Ligeledes fremgår det, at mobilen skal have to megapixel digitalkamera og hukommelseskort.

Sony Ericsson har ikke bekræftet rygterne eller givet nogle ledetråde til en kommende lancering.

Kilde: Phonescoop

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies