Så dårligt holder din smartphone forbindelsen

Billige og knap så tekniske mobiltelefoner er oftest bedre til at holde forbindelsen end de dyre og tekniske smartphones.

Så dårligt holder din smartphone forbindelsen

Ifølge Børsen viser en måling, lavet internt af et dansk teleselskab, at det er tre gange så sandsynligt iPhone 4S taber forbindelsen – i forhold til testens vinder, som blev en ældrevenlig Doro telefon.

Phone 4S klarede sig, som den sjette dårligste i testen. Det skriver EPN.dk.

Børsen mener problemet er, at antennerne i smartphones er for dårlige – og da der ikke er nogle krav om antennernes kvalitet, kan producenterne slippe af sted med det.

Professor og antenneekspert Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet udtaler også til Børsen, at der ikke vil komme forbedringer, før forbrugerne stiller krav. Han mener ligeledes, at det typisk er de mest populære telefoner, der har de dårligste antenner.

Gert Frølund Pedersens målinger viser den dårligste telefon er mere end 10 gange så dårlig, som den bedste i testen.

I toppen kom Doro PhoneEasy 615, der kan holde 1.208 minutter inden den mister forbindelsen til netværket. Andre telefoner i testen klarede sig således:

Næstbedst var Nokia 2323 Classic med 853 minutter inden forbindelsen blev tabt.

LG P970 blev tredjebedst med 790 minutter inden forbindelsen røg.

Samsung GT-C3530 klarede sig dårligst med kun 191 minutter inden forbindelsen til netværket forsvinder, næstdårligst var Sony Ericsson Xperia Neo med 213 minutter og HTC Incredible S blev tredjedårligst med 252 minutter inden forbindelsen til den forsvandt.