Så er SkyDrive fra Microsoft klar til Android

Microsoft er endelig klar med en Android version af deres cloud-tjeneste. SkyDrive er klar til download i dag.

Så er SkyDrive fra Microsoft klar til Android

Microsofts cloud-tjeneste har været undervejs til Android i noget tid og er allerede nu ude til iOS og selvfølgelig Windows Phone brugerne.

Nu er tjenesten så også klar til alle Android brugere, det eneste det kræver, er at ens Android enhed kører version 2.3 Gingerbread eller nyere, hvilket 79,6 procent af alle Android enheder gør ifølge de seneste tal.

Med SkyDrive til Android får du glæde af følgende features:

– Få adgang til alt dit SkyDrive-indhold, herunder filer der er delt med dig.
– Se de senest brugte dokumenter.

– Vælg et antal fotos eller videoer, som du vil overføre fra din telefon.
– Del dine filer og fotos – send et link i en mail eller i en anden app.
– Åbn dine SkyDrive-filer i andre Android-apps.
– Administrer dine filer – slet eller opret nye mapper.

Kom i gang med SkyDrive til Android ved, at hente applikationen gratis i Google Play Store.