Så er Spotify klar til Android TV

Streaming giganten er nu klar til at streame musik og videoer fra det store lærred med en ny app til Android TV.

Så er Spotify klar til Android TV

Har du et smart TV med Android ombord, kan du fra i dag streame via Spotifys nye Android-TV app. Det oplyser selskabet på deres blog.

App’en gemmer på de funktioner du kender fra Spotify, med streaming af musik og video, sammen med tjenestens mange muligheder for at organisere og dele playlister, albums og numre.

Se også: Spotify understøtter nu Chromecast-streaming

Spotify til Android TV kan betjenes enten via fjernbetjeningen eller via spotify app igennem Spotify Connect. For at udnytte storskærmen, viser app’en covers og album-info mens musikken afspilles.

Den nye app er tilgængelig allerede fra i dag og kan benyttes både sammen med Spotifys premium abonnement til 99 kr./måned, eller sammen med det reklamefinansierede gratis-abonnement.

Android TV findes i dag på udvalgte smart-TV’s fra Sony og Philips, samt TV-bokse som Nvidia Shield og Googles egen Nexus Player. Du kan se hele udvalget af Android TV-enheder her.

Læs også: Spotify nyder godt af Apple Musics indtog på markedet