Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Så lidt koster det Apple at fremstille iPhone 7

Så lidt koster det Apple at fremstille iPhone 7

Det koster Apple blot 1.950 kroner at producere iPhone 7, og med et prisskilt på 5.699 kroner og opefter, tjener Apple styrtende på den nye mobil.

Foto: Chipworks.com

Det er ingen nyhed, at Apple formår at skabe en enorm avance på sine produkter med de relativt høje priser, men samtidig lave produktionsomkostninger. Sådan har det været med alle tidligere iPhones, og den historie gentager sig med årets nye iPhone 7.

CNN har nemlig, sammen med de to hjemmesider Chipworks og TechInsights, udarbejdet et estimat over, hvor meget - eller rettere hvor lidt - det koster Apple at fremstille en iPhone 7. Efter at have foretaget en omfattende gennemgang af telefonens hardware og kompoenter - en såkaldt teardown - lyder skønnet, at en iPhone 7 koster Apple blot 1.950 kroner.

Det er cirka 27 % højere eller cirka 410 kroner mere end sidste års iPhone 6s, der ifølge en gennemgang fra Business Insider kostede Apple 1.540 kroner at fremstille. Så hvad er det der gør den nye iPhone 7 noget dyrere at fremstille end iPhone 6s?

Læs også: iPhone 6S koster Apple 1.540 kroner at fremstille

Med en pris på 493 kroner er den dyreste komponent bundkortet, som er hele hjernen i iPhone 7. Her er både A10 Fusion-processoren, modem til mobildata, Wi-Fi, SIM-kortholder og mange, mange andre vigtige dele at finde.

Dernæst kommer den 4,7” store IPS-skærm, som koster 297 kroner. Da det er samme skærmpanel som i iPhone 6s, er den omkostningerne i denne iPhone 7 lavere end sidste år, da prisen på det sidenhen er faldet.

173 kroner koster de to kameraer i iPhone 7, hvorefter aluminiumskonstruktionen følger med 147 kroner. Stereohøjttalerne er også en de større udgifter med en pris på 77 kroner efterfulgt af batteriet, der koster 27 kroner.

Læs også: Apple Watch: Dyrt at købe - billigt at fremstille

Der er naturligvis et hav af øvrige, små komponenter i iPhone 7 ud over de ovenstående. Disse indgår i kategorien andet og udgør hele 783 kroner af regningen for en produceret iPhone 7. Foruden disse er der også en lang række af andre omkostninger for Apple, når en iPhone 7 skal blive til.

Der er selve udgifterne ved at fremstille telefonen på fabrikkerne, forsendelse af telefonerne, softwareudvikling, forskning og produktudvikling, markedsføring og meget andet, som er med til at sende prisen i vejret - og så skal der naturligvis også være plads til en vis fortjeneste.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies