Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Så meget fejler iPhone 5

Så meget fejler iPhone 5

Apples populære smartphone har fået en hård start på markedet. Ris og kritik hagler ned fra alle egne af verden. Se her hvor meget iPhone 5 fejler.

iPhone 5 (Foto: Pressefoto)
iPhone 5 (Foto: Pressefoto)

Apple har ikke længere den magi og aura, der tidligere, i Steve Jobs tid, har omgivet selskabet, der nu er verdens mest værdifulde elektronikproducent.

Den nye iPhone 5 er ramt af fejlmeldinger, der strømmer ind fra alle egne af verden. Fejl, som får Apple til at fremstå mere som en ”almindelig” mobilproducent, fremfor en ikonisk virksomhed, der ikke kan lave fejl.

En række af fejlene har vi beskrevet her på Mobilsiden.dk. Senest har Ekstra Bladet, med kilde i Ars Technica, sammensat en oversigt.


Dette er der galt med iPhone 5


Trådløst netværk (WiFi)

Der rapporteres om både hastighedsproblemer på trådløst netværk, samt bøvl med at få adgang til netværk, der benytter krypteringen WPA 2.


Farven skaller af

Kanter og bagsiden på iPhone 5 er i aluminium. På den sorte variant er metallet farvelagt, men flere har oplevet, ridser i farven. Enkelte fortæller, at telefonen er ridset inden den tages ud af salgsæsken. Det fortælles også, at farven på nogle telefoner skaller af.


Lys-udstrømning

På den hvide version skulle der sive lys fra skærmen ud gennem sprækken der er mellem skærmen og aluminiumskanten.


Fejl i Apple Maps

Efter Apple har droppet Google Maps til fordel for deres eget kort- og navigationsprogram, der er produceret i samarbejde med TomTom, har mange konstateret, at kortene ikke passer. Det gælder også i Danmark.


Siri fejler

Amerikanerne klager over fejl i Siri. F.eks. kan man ikke spørge om vejret i New York i staten Texas. I stedet får man New York i staten New York.


4G virker ikke i Danmark

Fra leveringen af iPhone 5 vil 4G LTE ikke fungere i Danmark. Apple har ikke kunne få softwaren til at fungere med netværkene i vores område. En software-opdatering vil om nogle måneder kunne løse problemet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

serpent 02-10-2012 12:47:15

Jeg kunne kun klukle da jeg læste det

0 0
Bo 28-09-2012 10:47:03

Det ligner kromatisk aberration, og det skyldes fejl i optikken. Man kunne mistro Apple for at bruge billig optik, i hvert fald i nogle af deres iPhone, men da alle iPhone 5 ikke bliver produceret samme sted, kunne det også være nogle af de lokale producenter som prøver at slippe af sted med at bruge billigere optik for at få lidt højere profit.

0 0
FrkLarsen 27-09-2012 05:15:12

Jeg vover mig lige ind i skyttegravskrigen her. 3 "frigav" iOS 6 onsdag, til opdatering via mobildata. Vil lige sige hvis I har tøvet lidt med at dowloade opdateringen, så lad være, hvis I bruger et kort. Det er ikke alene dårligt, det er komplet ubrugeligt. Jeg har en 4 S. Jeg bruger ikke kortet til noget vigtigt. Jeg er også enormt glad for min iphone. Og jeg skal have iphone 5. Og glæder mig. Alligevel sad jeg og kiggede på kortet, og fattede simpelthen ikke hvordan det er gået til. Jeg kender ikke baggrunden, men enten er Apple taget på sengen, eller har udvist sin velkendte stædighed. Til gengæld er stemmen der guider dansk, den kunne de jo have brugt til Siri. Man kan jo ligeså godt blive guidet ud i havet på engelsk.

0 0
BE 26-09-2012 14:59:03

Det ikoniske omkring Iphone giver desværre også Apple et stort problem i mobiltelefonverdenen.

Vist var den engang en stor nyhed i sit udseende og virkemåde, men i dag sammenlignet med andre mobiltelefoner skiller den sig anvendelsemæssigt ikke særlig meget ud.

Salget ligger da også nogenlunde stabilt, og som vi ser med såvel tidligere som den sidste nye model, - så er det fortrinsvis udskiftningssalg der foregår.
- Det er altså småt med nye kunder blandt de mange mange mio. solgte enheder.

Det er selvfølgelig rart med faste kunder, men hvor længe holder det mon?

Dertil kommer Apples trang til at skille sig ud med egne formater, standarder o.s.v.
Min svigersøn kan sgu ikke engang sende en filmstump eller en MP3 via Bluetooth til min SGS II.(der er korrekt forbindelse)
Det går fint mellem andre mobiler, men er åbenbart et problem mellem Apple og Android.

0 0
SørenB 26-09-2012 19:39:15

"Det går fint mellem andre mobiler, men er åbenbart et problem mellem Apple og Android."

Det er et problem mellem Apple og ... alt andet

0 0
26-09-2012 11:52:00

De fejl der listes her er små og ubetydelige. Software fejl kan hurtigt udbedres men opdateringer af iOS.

Og lysudstrømning fra den hvide model er underordnet når man fortrækker den sorte.

Og det der med ridserne - hvis de er der når telefonen kommer ud af æsken, så er det bare ind og få den ombyttet. Værre er det ikke.

0 0
Bo 26-09-2012 14:44:42

Sikke en gang udenomssnak! For det første koster iPhone 5 over 6000 kroner for 32GB udgaven. Det er meget mere end konkurrenterne, og derfor må kravene være så meget højere.

Lysudstrømning fra den hvide model er underordnet når man foretrækker den sorte? Javel ja. Så hvis VW lavede en ny Golf, hvor hjulene faldt af de hvide modeller, var det også underordnet fordi du foretrækker sorte modeller?

Selvfølgelig er det ikke underordnet at en af versionerne har fejl i samlingen. Og SLET ikke når man tænker på, at Apple har pralet med, hvor omhyggelige de har været med at designe og samle deres modeller. Ned til det mindste mikron, er vidst, hvad de sagde! Pffff!!!

Og det er ligemeget at der er ridser i flere nye telefoner? Nej det er da ej. Det vidner om sjusk, og hvis malingen endda begynder at skalle af nogle modeller er det endnu værre!

De her fejl er elementære fejl som enhver anden telefon ville blive kasseret af anmelderne for.

0 0
Footiefan 26-09-2012 16:06:04

Jep, lys der trænger ud af en mobil, er helt det samme som hjul der falder af en bil.....?!
Det første er jo kendt for at ha' kostet massevis af menneskeliv, hvorimod det med hjulene bare er kosmetik ;-)

0 0
26-09-2012 15:23:33

@Bo: Tak for et godt grin! :D

Nu er det heldigvis fuldstændig ligemeget hvad anmelderne siger - iPhone 5 kommer stadig til at sælge bedre end nogen tidligere iPhone.

De småfejl der nævnes i denne artikel har ingen betydning.

0 0
Joachim 27-09-2012 03:17:48

Det er jo til at brække sig over hvordan al form for fornuft og logik bare fordufter som dug for solen når man snakker med Apple fans..

Hvis jeg købte en telefon til bare en tredjedel af hvad en iphone koster og malingen skallede af eller der var ridser i fra start og disse ting ikke bare var min model, men generelle produktionsfejl, så kan det da godt være at jeg allerede havde købt den, men jeg ville da aldrig købe samme mærke igen!

Så ja du har ret folk er nok så forblændet at de alligevel køber lortet, men du skal da ikke påstå at det ikke betyder noget, især ikke for fremtidigt salg.. Godt nok er det Apple kunder, men så blæst kan i da heller ikk være...

0 0
Søren D 26-09-2012 14:12:21

Tja småfejl måske... men på en "high-end" telefon til over 5.500,-?

0 0
Malte 26-09-2012 11:19:29

Jeg tror, at folk ved blive ved med at købe iPhones. Lige som folk fortsatte med at købe B&O længe efter, at indmaden blev skiftet ud med hyldevarer.

0 0
Peter Frederiksen 26-09-2012 10:15:36

http://www.theregister.co.uk/2012/09/25/google_maps_on_ios6/

0 0
Peter Frederiksen 26-09-2012 11:40:52

Modsat dit link, kan man vist sige det er en Navngivende kilde Chairman of Google...

0 0
Cebastian 26-09-2012 11:47:18

Og Eric Shcmidt sagde i samme udtalelse, at Google vil tilbyde deres service på så mange systemer som muligt. Den kommer til iOS, de har bare ikke travlt.. ;)

0 0
Peter Frederiksen 26-09-2012 14:40:02

Det kan du have ret I, det var nok et par måneder før Maps kommer til IOS...

0 0

Om brug af cookies