Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Så meget ligner Sony Xperia Z4 forgængeren

Så meget ligner Sony Xperia Z4 forgængeren

Et medie har fået fingrene i Sonys nyligt lancerede Xperia Z4 og sammenligner den med Xperia Z3 for at se forskellene.

Sony har i næsten al stilhed lanceret sin nye topmodel, Xperia Z4, i mandags - men kun i hjemlandet, Japan.

På designfronten er der ikke nogle store nyheder at finde, og derfor har et medie også lagt de to telefoner side om side for at vise, hvor små ændringer der er at finde mellem de to Sony-smartphones.

Læs også: Sony Xperia Z4: Officielt ude - i Japan

Det er den japanske side, RBBTODAY, der har fået fingrene i Xperia Z4 som nogle af de første. På disse billeder kan du se de to telefoner fra alle sider, hvor der kun er mindre designforskelle at spore.

Til venstre: Sony Xperia Z3
Til højre: Sony Xperia Z4
Til venstre: Sony Xperia Z3
Til højre: Sony Xperia Z4

Forfra er den største ændring, at de to fronthøjttalere er rykket helt ud mod top og bund samtidig med de er blevet en smule bredere og tyndere. Mindre ændringer af lyssensorernes placering er der også at finde.

Bagpå er forskellen endnu mindre. Her er der kun tilføjet XPERIA-logoet nederst – alt andet er identisk.

Øverst: Sony Xperia Z4
Nederst: Sony Xperia Z3
Øverst: Sony Xperia Z4
Nederst: Sony Xperia Z3

Set fra venstre side er kontakten til Magnector X-stikket skrottet til fordel for den åbne, men stadig vandtætte Micro USB-port i bunden. Flappen er stadig at finde, hvor SIM-kortet skal tilsluttes.

På højre side er tænd/sluk-, kamera- og volumeknapperne placeret helt som på forgængeren. Den eneste forskel er, at microSD-tilslutningen er flyttet hen på højde side.

Øverst: Sony Xperia Z4
Nederst: Sony Xperia Z3
Øverst: Sony Xperia Z4
Nederst: Sony Xperia Z3

På toppen har jackstik-tilslutningen ikke flyttet sig en milimeter. Det er faktisk kun det lille mikrofonhul, der er flyttet til den modsatte side.

I bunden er den føromtalte Micro USB-port placeret i midten, og så er der også lavet hul til, at en snor eller lignende kan indsættes.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies