Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Så meget overvåges mobilbrugere

Så meget overvåges mobilbrugere

Mobil- og internettrafik overvåges som aldrig før - nye tal viser at registreringen er eksploderet.

Tal fra Teleindustrien viser, at hver dansker i gennemsnit registreres mere end en gang i minuttet på mobil eller internet. Det gav samlet 3,5 billioner registreringer i 2013, hvilket er en firedobling i forhold til året før, skriver Information.

Over 90 procent af registreringerne er såkaldte sessionslogninger, der ifølge en evalueringsrapport fra Justitsministeriet er næsten nyttesløse, da informationerne kun bliver bruges i begrænset omfang af politiet og PET.

Derfor tegner der sig nu et politisk flertal for at stoppe sessionslogning af danskerne. Både Venstre og Enhedslisten ser gerne logningen stoppet så hurtigt som muligt, mens SF og Radikale Venstre også åbner muligheden for at afskaffe sessionslogning.

Teleindustrien ser positivt på muligheden for, at afskaffe sessionslogning, da reglerne om logning af internettrafik, har medført en eksplosionsagtig vækst i antallet af registreringer, som teleselskaberne skal opbevare.

”Det betyder en ret indgående overvågning af vores kunder, som ikke har haft nogen værdi for politiets efterforskning. Det er mildest talt ikke proportionalt,” siger direktør i Teleindustrien Jakob Willer.

Justitsministeriet oplyser til Information, at man senest ved næste folketingssamling, vil fremsætte et lovforslag, om revision af loven. Ministeriet vil dog ikke oplyse, hvad forlaget kommer til at indeholde.

Kilde: Information

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies