Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sådan er HTC Hero

Sådan er HTC Hero

LONDON: Vi har været tæt på Hero en hel dag. Her er vores første indtryk.

Lidt større end Magic, men også lidt mere et færdigt produkt. Det lille knæk i den nederste halvdel sikrer produktet en formgivning, som gør den kan spottes på lang afstand.

Overfladen og skærmen er behandlet med Teflon, som skulle gøre mobilen mere modstandsdygtig over for fedtfingre. Som konsekvens af dette har Hero en blødere plastikoverflade, der føles lækker.

HTC fortæller, at Hero stadig kan blive fedtet - det sker blot ikke så hurtigt.

HVGA-skærmen lyser kraftigt op, og det får forgængeren Magic til at blegne.

Overdreven flot brugerflade

Menusystem og forside-skærmen er voldsomt lækre.

Når Hero tændes, møder man HTC's unikke urdesign samt en vejrudsigt - og på hver side af "midterskærmen" findes ikke mindre end tre skærme til hver side.

Alle ikoner, genveje og widgets kan brugertilpasses, og fra starten er mobilen født med en lang række forskellige urtyper, vejrudsigter, finanstickers og meget andet lir.

En Twitter-widget følger også med, det samme gør flotte fotoalbums og musikbiblioteker. En umiddelbar ulempe er, at Facebook ikke er en del af systemet - med mindre der hentes en udgave fra Android Market.

Facebook er dog integreret en lille smule under kontakter, hvor man kan følge vennernes statusupdates eller tilføje deres Facebook-billede til din egen kontaktbog.

Alt betjening sker som på Magic smidigt, men de første testmodeller vi prøvede havde dog små "host". Dette lover HTC er fixet til den færdige salgsversion.

Bedre musikfokus

Endelig! 3,5 mm. standard jackstik til hovedtelefoner i toppen af mobilen. Hurra for det.

Nu håber vi så, at lydchippen er lidt bedre end i Magic, der fint spillede musik - men i en meget anonym lydkvalitet.

En umiddelbar mangel er FM-radio, som ikke findes i Hero. I stedet må man ty til applikationer, som kan spille radio via nettet. Manglen på FM-radio er efter min opfattelse, et stort minus.

Kameraet får et løft

Vi har naturligvis bemærket det fem megapixels kamera, som titter frem på bagsiden.

Kameraet har autofokus, men om det også tager gode billeder, er for tidligt at sige.

Som tidligere nævnt, har HTC lavet en fotoalbum-widget, som kan benyttes fra en af forside-skærmene. Hvilket måske indikerer, at kameraets kvalitet er nogenlunde hæderlig.

Multitouch

Skærmen i Hero understøtter multitouch. Det betyder, at man i sms- eller mailtekster med to fingre kan forstørre området.

I internetbrowseren virker denne funktion også. HTC har nok sendt en venlig tanke til Apple for denne funktion, som ser ud til at fungere.

Tidigere har LG Arena brugt samme funktion i deres browser, dog ikke uden det store held.

Hent egne flere programmer

Er du ikke tilfreds med udvalget, som HTC Hero tilbyder fra begyndelsen, kan du blot hente endnu flere programmer og widgets.

Dette sker fra Android Market, hvorfra det er let at installere et utal af applikationer - helt ukompliceret.

Aktuelt er langt de fleste programmer i Market gratis at hente.

Stadig Google og Exchange

Man kommer ikke uden om, at Google har stået bag det grundlæggende styresystem Android.

Det betyder, at Hero integrerer fuldt ud med Gmail, Google Calendar og Contacts.

Ligesom på Magic har den også mulighed for at snakke sammen og synkronisere med Microsoft Exchange.

Det er ret sej

Efter at have set, trykket, drejet, vendt, vurderet osv., er det min oplevelse, at HTC Hero er ret sej. Det virker som en Magic, der på rekordtid er blevet teenager.


Ud over designet, er det den tilpassede brugerflade på HVGA-skærmen, der får en til at stoppe op.

Magic er for dem, der ønsker en lille fiks mobil, der kan en masse. Hero bliver for dem, som vil have det ekstra fede!

HTC Hero kommer i butikkerne i slutningen af juli måned.

LÆS OGSÅ: Hero: Her er specifikationerne

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Henrikmand 29-06-2009 14:46:12

Endelig er der noget virkelig nyt! Android MÅ være fremtiden, og som en stor Google-fan er der ingen ved uden om: Min næste telefon hedder Hero.

Man bør gøre sig selv den tjeneste at se selve præsentationen i London på Youtube - både Sense og Hero. Det er virkelig godt tænkt.

0 0
Anders Jessen 25-06-2009 21:20:42

Nu kommer 10'000 $ spørgsmålet!!
Hvordan er den sammenlignet med iPhone 3G og 3G S..?

0 0
Jacob Pedersen 25-06-2009 14:47:54

Hej, den ser godt nok fed ud.
Men bliver det med Dansk interface denne her gang, i stedet for engelsk som det var med magic?

0 0
Thomas 25-06-2009 13:10:58

Ja tak, og tak for en fed dækning af lanceringen :D kan ikke vente med at få fingrene i denne lill sag :D må sige at jeg er glad for at jeg ikke gik ud og købte magic! med hensyn til fm radio må jeg sige at jeg er ligeglad bruger det alligevel ikke.
At der er kommet multitouch på android er også vildt lækkert :D venter spændt på info om hvornår jeg kan købe den i DK og pris (:

0 0
Lasse 25-06-2009 12:05:06

Så en video af den på gsmarena.com den kører godt nok flydende :)
Nogle ideer hvad prisen bliver? eller kan man ikke ønske den til sin fødselsdag? :P

0 0
blackknight 25-06-2009 10:55:54

Hej tak for en fin gennemgang af den nye Hero.Den ser virkelig lækker ud men igen som du siger ingen FM RADIO.Du nævner man kan streame det fra nettet findes sådanne prog?? og hvad siger HTC til den manglede radio??.
En sidste ting prøvede du sms?? er æ ø å problevet med t9 rettet??
mvh allan

0 0
Mobilsiden.dk 25-06-2009 16:38:03

Jeg har hentet et program som hedder Imeen Mobilen som kan streame musik fra nettet - så mon ikke der også findes en "FM-radio".

Udgaven vi prøvede var en tidlig udgave, men jeg ved HTC er opmærksom på problemet med æøå - så mon ikke der findes en løsning på det.

0 0

Om brug af cookies