Sådan finder du gemt feature i Galaxy S III

#Samsung #Galaxy S III har en gemt service feature, som du nemt kan få frem, og bruge til at teste mobilen – se den her.

Sådan finder du gemt feature i Galaxy S III

Samsung Galaxy S III er årets til dato store Android succes, og levere for mange brugere en god oplevelse.

Men fejl kan ske i et hvert produktionsforløb, og måske derfor har Samsung implementeret en service feature i Galaxy S III.

Det betyder at når telefonen kommer ind til et servicecenter, så kan man hurtigt tjekke den for de mest grundlæggende funktioner.

Denne feature har man nu fundet ud af at aktivere, og du kan nu tjekke om din Galaxy S III virker som den skal.

Galaxy S III service feature
Brug opkaldsfunktion i Galaxy S III til at taste koden *#0*#

Sådan gør du

Ved at åbne telefon applikationen (hvor du kan ringe op fra) og trykke følgende kode ”*#0*#” uden anførselstegn, da åbner service programmet automatisk.

Androidcentral.com har testet de mange funktioner, og på hjemmesiden kan du også læse hvad testene gør.

En overblik over hvad du blandt andet kan teste, får du herunder.

– Test af Farverne i skærmen.

– Test af forbindelsen.

– Vibrationstest.

– Test af nærhedssensor, barometer sensor, lys sensor, gyroskop-sensor, magnetisk Sensor.

– Højttaler og front kamera test.