Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sådan følger du med i Huaweis P9-event i dag

Sådan følger du med i Huaweis P9-event i dag

Huawei løfter i dag klokken 15:00 dansk tid sløret for topmodellen P9 i London. Sådan følger du eventen hjemmefra.

Foto: Venturebeat.com

Dagen er omsider kommet, hvor Huawei præsenterer Huawei P9-topmodellen, som skal tage kampen op med modeller som Samsung Galaxy S7, LG G5 og Sony Xperia X Performance, der blev lanceret tidligere ved Mobile World Congress.

Det hele finder sted i London i dag klokken 15:00, hvor Mobilsiden også er til stede og vil bringe dig alle nyhederne fra. Lige som de fleste andre producenter har Huawei heldigvis også vane for at livestreame sine events lige som med Huawei P8 sidste år.

Selv om det endnu ikke er bekræftet, kan du derfor med al sandsynlig tage et smut forbi Huaweis YouTube-kanal, hvor der meget gerne bør komme en livestream forud for eventens start.

Læs også: Priser på Huawei P9, P9 Max og P9 Lite afsløret før tid

Hvis det ikke skulle være tilfældet, har Huawei heldigvis også oprettet en særlig kampagneside, der tæller ned til klokken 17:00 dansk tid - det er formentigt tidspunktet for, hvornår P9 afsløres på hjemmesiden med alle detaljer. Det er bestemt heller ikke usandsynligt, at livestreamen kommer frem på denne side. Mobilsiden opdaterer naturligvis denne artikel med livestreamen så snart den er tilgængelig.

Det kan du forvente

Ved afsløringen er der ikke mange flere oplysninger at vente på end de officielle priser og lanceringsdatoen, for både billeder af og specifikationer på P9 er nemlig blevet lækket utallige gange i de foregående måneder. Det er således også ganske klart, hvad du kan forvente af Huawei i eftermiddag.

Huawei P9 bliver en 5,2” stor mobil med en Full HD-skærm lige som forgængeren, mens Huawei opgraderer processoren til producentens egen HiSilicon Kirin 950 bestående af 4 Cortex-A72-kerner på 2,3 GHz samt 4 øvrige A53-kerner på 1,8 GHz. Dertil kommer 3 GB RAM og 32 GB intern lagerplads.

Læs også: Dugfriske billeder af Huawei P9 dukker op før lanceringen

Det er særligt på kamerafronten, at P9’eren vil udmærke sig, hvor der kommer to sensorer på 12 megapixel fremstillet af kameraproducenten Leica. Det forlyder, at mulighederne med disse bliver, at du blandt andet kan efterfokusere billeder efter du har taget dem – altså lidt mere fleksibilitet. Om det får nogen egentlig betydning for den endelige billedkvalitet, vil kommende tests vise.

Til sidst forventes den at gemme på et 3.000 mAh stort batteri, som ligger på niveau med mange af de seneste topmodeller.

Det forlyder også, at Huawei lancerer en mere prisvenlig P9 Lite i dag sammen med en kraftigere og større P9 Max, som får en HiSilicon Kirin 955-processor, 4 GB RAM og 32/64 GB intern lagerplads.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies