Sådan giver bedre ventilation økonomisk gevinst

Nedkøling af udstyret ved telemasterne koster mange penge. Et nyt kølingssystem kan dog give store gevinster.

Sådan giver bedre ventilation økonomisk gevinst

Telenor arbejder intensivt på en række innovative løsninger, der skal spare selskabet både energi og penge. Et af de områder, teleselskabet arbejder på at optimere, er noget så kedeligt som ventilering af teknikskabe og teknikhuse.

Hver eneste af Telenors sendemaster har tilknyttet et lille skab eller hus, hvori teleselskabet af en masse teleudstyr, der styrer sendemasten. Disse små teknikskab eller teknikhuse indeholder altså en række hardwarekomponenter med dertilhørende nødstrømsanlæg samt et ventilationsanlæg.

Ventilationsanlæg skal sikre at temperaturen i skabet/huset ikke bliver for høj, da hardwaren udvikler en ikke helt ubetydelig mængde varme. Uden ventilation risikerer udstyret simpelthen at smelte i varmen – helt bogstaveligt talt.

Problemet med at benytte ventilationsanlæg er dog, at de bruger en masse strøm, hvilket kan være en meget bekostelig affære for teleselskabet.

Telenor Energy Cool
Energy Cool princippet – koldluft blæses ud i bunden, den varme luft stiger til vejrs og kan til sidst sendes ud i af rummet. Foto: Telenor

Energy Cool med fortrængnings-ventilation

Telenors nyeste innovation på ventilationsområdet er brugen af den såkaldt fortrængningsventilation.

Princippet bag fortrængnings-ventilation kaldes Energy Cool. Det fungerer ved, at luftstrømmene kontrolleres i vandrette lag. Kold luft skubber stille og roligt den varme luft væk fra teleudstyret.

Samtidig kontrollerer Energy Cool  temperaturerne i de rette lag og frikøler udstyret ved at fortrænge den varme luft til et ”loftsrum” over selve udstyret.

I dette loftsrum kan den varme luft derefter ledes ud af teknikskabet.

Temperaturen i loftsområde er ikke særlig vigtigt – det er altså lige meget om det er 20 eller 40 grader varmt. Det vigtigeste er, at selve teleudstyret er afkølet.

Systemet sørger selv for, at afkølet luft kommer rundt i hele rummet langs gulvet, og den kolde luft fortrænger den varme luft omkring udstyret i dens naturlige retning – nemlig opad. Varmen bliver så at sige presset op i loftsrummet, hvor den ikke længere kan skade det dyre teleudstyr.

Godt for miljøet og pengepungen

Ved brug af fortrængsventilation sparer Telenor 30 kWh pr. døgn i et normalt teleskab sammenlignet med traditionelle måder at køle teleudstyret på.

Det svarer til 11.000 kWh pr. år eller svarende til årsforbruget af el i 3-4 husstande. Der ligger altså en stor miljøgevinst og en stor besparelse i af indføre den nye form for ventilation.

Alle nye sendemaster hos Telenor bliver udstyret med den nye fortrængninsventilations, mens eksistende sendemaster løbende bliver opgraderet, når de gamle køleanlæg går ned.

Telenor prioriterer dog at få nedbragt energiforbruget, så de mobilmaster, der benytter mest strøm, bliver løbende udskiftet – også selvom det gamle køleanlæg stadigvæk fungerer.

Efterfølgende om emnet

Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. mobilsiden fortsatte historien. 6/1/2012 tunede vi igen ind på emnet med en artikel der drejer sig om Her er de nye mobiler i januar månedKlik her for at læse artiklen.. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..