Sådan kan du kende en Samsung Note 7 uden brandfare

Dette mærkat skal indikere, at din Note 7 model ikke er af den brandfarlige slags.

Sådan kan du kende en Samsung Note 7 uden brandfare

Efter en bølge af sager om selvantændende Note 7 smartphones har Samsung iværksat en storstilet tilbagetrækning af modellen hos både leverandører og køberne. Nye, problemfrie Note 7 modeller er lige om hjørnet.

Køber du en Note 7 i de kommende dage og uger, kan der dog være tvivl om, hvorvidt lige præcis din model er en af de ældre brandfarlige modeller, eller den nye korrigerede version.

For at undgå uheldige køb vil Samsung derfor fremover markere de fejlrettede enheder. Det skriver The Verge.

Se også:  Se Samsung Galaxy S7 bryde ud i spontan brand [VIDEO]

Du skal holde øje med det blå S og det lille sorte kvadrat, hvis du køber en Samsung Galaxy Note 7

Det skal du holde øje med

Når Samsung i de kommende uger vil sende nye Note 7 forsyninger ud, vil disse have et klistermærke med et påtrykt blåt S på æsken.

Ved siden af telefonens stregkode vil der fremover også være en lille sort firkant. Denne indikerer også, at her er tale om den brandsikre afløser.

Har du ikke selve salgsæsken, vil Samsung lancere et online værktøj, hvor du kan undersøge din mobiltelefons IMEI-nummer, og se, hvorvidt din Note 7 skal udskiftes eller ej.

Læs også:  Samsung Galaxy Note 7 årsag til brand i bil og hus

IMEI-nummer er unikt for mobilen og kan findes inde under telefonens indstillinger.

De første fejlrettede versioner forventes allerede at blive udsendt i visse markedet fra næste uge af. I Danmark er de første leverancer i øjeblikket udskudt til oktober.