Sådan køber du den rigtige powerbank

En powerbank til smartphonen kan være ideel at have med under ferien, men der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du indkøber en powerbank.

Sådan køber du den rigtige powerbank

Der er ikke noget mere irriterende end at være på ferie og rende rundt med en strømslugende smartphone, der ender med at løbe tør for strøm midt på dagen, efter du har taget en masse billeder eller et spillet nogle spil i ny og næ uden adgang til en oplader.

Læs også: Imation Link Powerbank: puster liv i din iPhone [TEST]

Med en powerbank kan du nemt komme problemet til livs, men pas på ikke at falde i fælden og købe de absolut billigste powerbanks. Du kan nemlig ende med et produkt, der er til mere gene end nytte. Nedenfor følger dermed et par gode tids til, hvordan du klogt går på indkøb af en powerbank til eksempelvis sommerferiens rejse.

1. Find den rette kapacitet

Powebanks kommer i alle størrelser og former, fordi kapaciteten – størrelsen – af batteriet svinger utroligt meget. Du skal dermed gøre op med dig selv, om du ønsker en lille, diskret powerbank i lommeformat, der kan oplade din smartphone 1-2 gange per optankning, eller om du vil ofre lidt af bekvemmeligheden og i stedet have nok strøm i powerbanken til at oplade din telefon adskillige gange og eventuelt en tablet oveni.

Batterikapacit og størrelse på en powerbank har til en vis grad en sammenhæng, men det afhænger også meget af kvaliteten af batteriet og hvor meget strøm, der kan lagres i disse. En tommelfingerregel er, at du sagtens kan have en powerbank liggende i forlomen, når den ligger på omkring de 2.000-5.000 mAh i kapacitet. Disse powerbanks er typisk aflange, smalle og tynde, og vil derfor ikke genere dig så meget at have liggende i lommen.

Læs også: Sandberg Credit Card Powerbank giver energi til slutspurten [TEST]

Går du derimod op i de større powerbanks fra omkring de 10.000 mAh og endda helt op til 20.000 mAh, vil du opleve, at de bliver markant tykkere, bredere og knap så nemme at have med på farten. Her kan det blive problematisk at have en powerbank liggende i samme lomme som din telefon, hvis det skulle blive nødvendigt.

For at sætte ovenstående kapaciteter i relief har en iPhone 6s en kapacitet på ’kun’ 1.715 mAh, mens en Samsung Galaxy S7 har 3.100 mAh. Selv de absolut mindste powerbanks har derfor en stor nok kapacitet til at kunne oplade en iPhone én gang op – og hvis ikke, så stadig nok til at klare dig igennem resten af dagen. Her må du også gøre op med dig selv hvor ofte du har lyst til at skulle lade din powerbank op igen fra vægkontakten.

Sandberg powerbank på størrelse med et kreditkort. På farten kan den redde dig igennem dagen.

2. Ladehastigheden af telefoner varierer

Når du endelig har fundet powerbanken frem, vil du naturligvis have din smartphone ladet op hurtigst muligt. Her vil du blive straffet, hvis du vælger de absolut billigste powerbanks.

Der er nemlig stor forskel på, hvor stor en mængde strøm de kan sende ud i din smartphone og dermed hvor lang tid det tager at lade den op. Det kan du sikre dig mod at købe en dårlig powerbank ved at tjekke specifikationerne på den.

Det står oftest angivet som ”Output: 5V / 1A / 5 W” eller ”Output: 10W/2.1 A”, hvor tallene her blot er eksempler. Disse værdier kan umiddelbart være svære at afkode, men en endnu en tommerfingerregel er her, at jo højere output, desto hurtigere opladning.

Læs også: Chill Powerbank – ny dansk serie af mobile gadget-opladere

Powerbanks og opladere i al almindelig har en strømeffekt, der angives i watt. Watt angives ved mængden af ampere (A) ganget med mængden af volt (V) på 5. En billig powerbank er derfor typisk på 5 volt (V) og 1 ampere (A), hvilket vil sige 5 watt (W). En bedre og hurtigere powerbank er derimod ofte på 5 volt (V) og 2 ampere (A), som vil sige 10 watt (W).

Hvis du vælger at spare og købe en af de allerbilligste powerbanks, typisk med en lille kapacitet, kan du nemt komme ud for, at den oplader langsomt – noget der vil være et irritationsmoment hver eneste gang, du står og mangler strøm. For den hurtigst mulige opladning bør du derfor købe en powerbank, der har omtrent samme output, som telefonens normale oplader kan levere.

3. Tjek om powerbanken passer til Android og/eller iPhone

På smartphonemarkedet er der tre udbredte typer af porte, hvori ladekablet skal indsættes. Apple benytter sit eget Lightning-kabel til iPhones, mens Android- og Windows-smartphones siden begyndelsen har benyttet det meget udbredte microUSB-stik. Nu er de forskellige producenter dog så småt begyndt at skifte fra microUSB til det vendbare USB Type C-stik.

Du skal derfor ikke kun være opmærksom på, hvilke smartphones en powerbank understøtter, hvis du har en iPhone, men også hvis du har en smartphone med Android eller Windows Phone/10 Mobile.

Langt de fleste powerbanks understøtter microUSB – enten ud af en enkelt USB-port eller to af slagsen i powerbanken. Dermed kan du ikke oplade din iPhone. Du har som iPhone-ejer flere muligheder.

Læs også: Oplad både iPhones og Android-smartphones med nyt kabel

Enten kan du købe den specifikke powerbank, du har udset dig, og så benytte dit eksisterende Lightning-kabel, der følger med din iPhone. I den anden ende af kablet er der nemlig samme USB-stik, som skal tilsluttes i powerbaken. Du kan også vælge at købe et ekstra kabel, som vil være mere bekvemmeligt. Det kan gøres for cirka 55 kroner på en side som Mackabler.dk, hvor du får et Lightning-kabel på 1 meter.

Alternativt kan du søge på specifikke Lightning-powerbanks, men det begrænser udvalget gevaldigt og skruer også prisen op i vejret. Du kan også være heldig at finde powerbanks, der understøtter både microUSB og Lightning. Her er der ikke andet for end at gå på udkig i de mange webshops, forhandlere og ikke mindst på Google. For nyere smartphones med USB Type C-stikket gælder samme fremgangsmåde som Lightning.

Ruggear powerbank kan holde til det meste

4. Skal powerbanken være hårdfør?

Powerbanks er som udgangspunkt ikke hårdføre og skal behandles forsigtigt, lige som de ikke skal udsættes for fugt og vand. Der er dog mange powerbanks, der er lavet specifikt til at være hårdføre ved at være stødabsorberende, vandafvisende og/eller vandtætte.

Dette koster naturligvis ekstra, så hvis du ikke umiddelbart skal have din powerbank med på festival eller på stranden, kan du sagtens nøjes med en helt normal powerbank, der er beregnet til indendørsbrug eller til at have med på farten.

Med ovenstående tips i baghovedet bør du nu uden problemer kunne finde den powerbank, der passer til netop dit forbrug. God jagt!

Det næste i sagen

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. mobilsiden gik videre med sagen. d. 27/6/2016 fulgte vi historien op med fortællingen iPhone 7-priser lækket: Her er de mulige danske priser – Læs her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.