Sådan lyder reglerne for droneflyvning i Danmark

Udbredelsen af droner går markant fremad, og derfor har trafikstyrelsen udstukket et regelsæt til at sikre både dig som pilot samt dine omgivelser.

Sådan lyder reglerne for droneflyvning i Danmark

Droneflyvning bliver mere og mere udbredt, og også i Danmark kan den stigende interesse for droner, også kaldet ubemandede luftfartøjer, mærkes.

Det har fået Trafikstyrelsen til at udsende et regelsæt, der sikrer en sikker flyvning for dig og dine omgivelser. Vi tager her et kig nærmere på Trafikstyrelsen regler.

Læs også: Ambulancedronen kommer til undsætning

Afstande

  • Den maksimale flyvehøjde over land er 100 meter
  • Du skal holde en afstand på minimum 5 kilometer til offentlige flyvepladser og mindst 8 kilometer til militære flyvebaner
  • Afstanden til bymæssig bebyggelse skal være på mindst 150 meter
  • Til en større offentlig vej, skal du holde en afstand på minimum: 150 meter
  • Til et større antal mennesker skal der mindst være en afstand på 150 meter
  • Minimum afstand til uheldssteder lyder på 200 meter
  • Du skal holde en afstand på minimum 150 meter til politistationer, fængsler, kongehusets ejendomme samt militære områder
Drone
Foto: Trafikstyrelsen.dk

Andre mennesker

  • Det er ikke tilladt at fotografere eller filme private haver, gader, pladser eller andet der bruges til almindelig færdsel.
  • Overflyvning af mennesker er ikke tilladt, og du må aldrig udsætte andres liv og ejendom for fare
Droner
Foto: Trafikstyrelsen.dk

Almindelig sikkerhed

  • Droner med en vægt på over 7 kg må kun flyve fra godkendt modelflyveplads og kræver en ansvarsforsikring
  • Du skal hele tiden have visuel kontakt med dronen, og som pilot skal du altid kunne fjernstyre din drone
  • Droner skal altid vige fra alle bemandede luftfartøjer

Sådan kan du få dispensation

Du kan søge om dispensation fra lovgivningen, hvis du skal bruge din drone til:

  • Test
  • Kommercielle formål
  • Forskning

Dispensationen søges ved at indsende en række dokumneter til Trafikstyrelsen, og du kan finde en udførlig guide til dette på droner.dk

Se også: Parrot Jumping Sumo – hoppende minidrone på hjul [TEST]

Overholdes reglerne ikke, kan du risikere at blive meldt til politiet, og selvmon bødesatserne endnu ikke er præciseret, kan du sagtens forvente bøder fra 3.500 kroner og op.