Sådan opdaterer Sony til Jelly Bean

Xperia T, V og S venter alle på en opdatering til Android 4.1 Jelly Bean. Du kan her se hvornår de kommer til din enhed.

Sådan opdaterer Sony til Jelly Bean

Vi viste i går lidt screenshots af Jelly Bean på Sony Xperia S, men det er ikke den eneste smartphone fra Sony, der netop nu afventer opdateringen til Android 4.1.

 – Sony Xperia S får Jelly Bean til april

Også den anmelderroste Xperia V, samt Xperia T, Xperia TX, der ikke er kommet på det danske marked, står for tur til Android 4.1 opdateringen – endda forrest i køen. Det skriver Sony Mobile.

Efterfølgende vil også Xperia P, Xperia J og Xperia Go få opdateringen – omkring slutningen af marts måned. I de efterfølgende uger følger også Xperia S og Xperia Acro S.

 – Sony Xperia T kommer ikke til Danmark

Nærmere præcist begynder udrulningen af opdateringerne til enkelte af modellerne således: Xperia T uge 4-5, Xperia V uge 6-7 og Xperia S omkring uge 15-16  – denne kan rykkes lidt oplyser Sony Mobile Danmark til Mobilsiden.dk.