Sådan redder du din våde mobiltelefon

Har du i ferien været uheldig på stranden, ved poolen eller andre steder at give din mobiltelefon en ufrivillig dukkert. Så er her et par tips til hvad du kan gøre.

Sådan redder du din våde mobiltelefon

Mobiltelefonen tåler ikke vand, meget varme, fugt osv. men er det alligevel sket, at din telefon er blevet udsat for dette kan du gøre følgende.

1. Fjerne batteriet hurtigst muligt, da kobbertrådene ellers kan irre pga. vand og fugt. Tag også SIM-kort og memory-kort ud.

2. Tør synlig væske væk, og er der trængt vand ind i telefonen, så forsøg at få dette ud. Har du adgang til trykluft, kan du forsøge at blæse telefonen tør, dog forsigtigt.

3. Varm telefonen op. For at få fugtigheden til at fordampe hurtigere kan det være en god idé, at varme telefonen op, dog må temperaturen ikke blive for høj. Dette kan give dug-skader på skærmen, og fugten kan også risikerer at trænge ind steder, hvor den ellers ikke er. S

4. Tålmodighed er en dyd – og sæt ikke batteriet tilbage i telefonen før du er helt sikker på den er tør. Det kan nemt tage to til tre døgn at tørre telefonen indvendigt.

5. Reperation kan i værste fald være nødvendigt, men husk fugtskader ikke dækkes af garantien og dette derfor kan blive en dyr affære. Nogen steder vil også sige, at det ikke kan betale sig, at repererer telefonen da der ikke er nogen garanti for den bliver rigtig god igen.

Det bedste tip er dog, at passe på telefonen og ikke udsætte den for alt for meget vand, varme, sand osv.