Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sådan spiller du Hearthstone på din Android telefon [TIP]

Sådan spiller du Hearthstone på din Android telefon [TIP]

Hearthstone er endnu ikke officielt kommet til telefoner, men du kan alligevel godt spille på din mobil, se hvordan her.

Blizzards populære kortspil Hearthstone er endnu ikke officielt kommet i en udgave til telefoner, indtil videre er det begrænset til computere og tablets (iOS+Android).

For en uges tid siden løftede Blizzard sløret for en ny udvidelse ved navn Blackrock Mountain, hvor de samtidig fortalte at de arbejdede på en version til telefonerne som lige nu er i Alpha-stadiet men som skulle være klar “inden for nogle måneder.”

Hvis man er utålmodig kan man læse videre og forsøge at følge denne guide, der gerne skulle gøre dig i stand til at spille Hearthstone på din telefon allerede nu - det er nemlig lykkedes nogle fingernemme brugere på Reddit, at portere versionen til Android tablets, så det virker på telefonen.

Som udgangspunkt skal Android versionen være 4.0 eller nyere, og der forventes normalt mindst en dual-core processor og 512 MB - 1 GB RAM. Selv om telefonen lever op til disse krav, kan der opleves problemer, jeg har dog ikke mødt nogle udfordringer på min OnePlus One.

1. Hent filerne som er placeret her
2. Sæt telefonen til at acceptere installation af applikationer fra ukendte kilder (Indstillinger ->>>> Sikkerhed ->>>> Ukendte kilder)
3. Kopier de hentede filer ind i folderen \Phone\Android\obb (det er vigtigt at filerne placeres på telefonen og ikke på et eventuelt hukommelseskort). Billedet her viser hvordan mappestrukturen skal se ud, det er endvidere vigtigt at de to .obb filer placeres inde i mappen med det helt korrekte navn.
4. Find .apk filen på telefonen ved hjælp af et filhåndteringsprogram og Hearthstone installeres

Nu skulle du gerne kunne spille Hearthstone på din telefon, det virker ganske fornuftigt selv om Blizzard naturligvis ikke har lavet brugergrænsefladen optimal til de mindre skærme, så har jeg på min 5,5 tommer skærm absolut ingen problemer med at ramme de rigtige taster og kort.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies