Sådan vil Samsungs Siri-konkurrent fungere

Samsung Siri-konkurrent, Bixby, kommer til topmobilen Galaxy S8. Her er hvad vi kan forvente af den.

Sådan vil Samsungs Siri-konkurrent fungere

Samsung kommende flagskib, Galaxy S8, vil ikke nøjes med at bringe ny hardware til mobilmarkedet 2017 – intelligent software i form af ny stemmestyret assistent vil udfordre alternativerne fra Apple, Google, Microsoft og Amazon.

Ifølge netmediet Sammobile, vil den sydkoreanske tech-gigant, implementere en digital assistent ved navn ’Bixby’ i Galaxy S8. Teknologien bag står Viv for – et selskab stiftet af de samme folk som i sin tid stod bag Apples pendant,Siri.

Samsung erhvervede sig Viv tilbage i oktober, for netop at øge Samsung investeringer indenfor digital forståelse af almen tale og kunstig intelligens.

Se også:  Samsung køber assistenten Viv fra folkene bag Siri

Viv
Foto: Viv.com

Sådan vil Bixby fungere

Bixby bliver dermed langt mere avanceret end sin S-Voice forgænger. I følge Sammobile vil den digitale hjælper fungere på tværs af alle de Samsung-apps der vil være at finde på Galaxy S8.

Eksempelvis vil du kunne spørge Bixby om at søge efter nogle bestemte billeder inde i Samsungs galleri-app. Funktionen fungerer dermed på samme vis som hos Googles og Apples nyeste versioner af deres respektive Foto-apps.

Bixby vil samtidig ikke begrænse sig til at leve alene på smartphonen, men skal fungere som en stemmestyret platform på tværs af enhedstyper.

I forbindelse med opkøbet pointerede Viv-chef Dag Kittlaus, at den kunstige intelligens som selskabet udvikler, skal kunne forbinde forskellige typer enheder og fungere som stemmestyret fjernbetjening. ”Du vil kunne bede dit køleskab om at vise fotos på din smartphone” lyder fra Dag Kittlaus.

Med introduktionen af sin egen AI-baserede assistent kan Samsung ryge i clinch med Google der i forvejen tilbyder sin egen stemmestyret assistent i form af Google Assistant. Med introduktionen af Bixby regnes Samsung samtidig med helt at udfase den tidligere S Voice stemmestyring.

Se også:  Samsung Galaxy S8 får ikke HiFi lyd fra Harman

Kommer til flere modeller

Samsung Galaxy S8 regnes med at komme i to størrelser i løbet af april 2017. Den ene krymper en smule ved at byde på et display på 5 tommer, mens den store model vil få et fuldvoksent 6 tommers display. Begge vil dog have et buet display og overflødiggør dermed efternavnet ’Edge’

Læs også:  Rygte: Samsung arbejder på en 6″ stor Galaxy S8 Plus