Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sagsøges for at have sendt SMS til kammerat

Sagsøges for at have sendt SMS til kammerat

Det er farligt at skrive sms-beskeder når man kører bil – det er også ulovligt i mange lande. Nu sagsøges amerikaner for at have sendt sms til en fører af en bil.

Faren der er forbundet med at sende sms-beskeder når man kører bil – kender de fleste, ligesom de også ved det er ulovligt i en række lande.

I USA kører der lige nu en opsigtsvækkende sag i retssystemet. Tilbage i 2009 sendte teenagerne Kyle Best og Shannon Colonna en række sms-beskeder frem og tilbage dagen igennem, skriver Huffington Post.

Da Kyle kørte hjem fra arbejde, fortsatte denne kommunikation til trods for han kørte bil. Han mistede så koncentrationen og endte med at køre ind i en motorcykel med et ægtepar på - begge kom tilskade og endte med at få amputeret deres venstre ben.

Han tilstod tre lovovertrædelser efter ulykken, blandt andet anvendelse af mobil under kørsel – og holdt efterfølgende en række foredrag omkring hvor farligt det er at bruge mobiltelefon under kørsel. Men sagen sluttede ikke her.

Sagen fortsætter i retten…

Ægteparrets advokat var dog endnu ikke tilfreds, og går videre med retssagen mod Kyle Best – men forsøger nu også at gøre Shannon til medskyldig i ulykken.

- ”De sendte beskeder frem og tilbage, som en samtale. Hun var ikke fysisk til stede, men hun var der elektronisk”, siger advokat Stephen Weinstein.

Han hævder, at pigen vidste eller burde have vidst, at Best var i bilen - og at hendes meddelelser på den måde var det samme som at forstyrre føreren, når hun sad ved siden af ham.

Shannons advokat har dog forsøgt, at gøre hende uskyldig.

- ”Den person, der sender en besked har ret til at antage, at modtageren vil læse beskeden på et sikkert sted”, argumenterede advokat Joseph McGlone.

I New Jersey kan en passager gøres ansvarlig for en ulykke, hvis den tilskynder føreren gør noget ulovligt.

Hvad mener du om denne sag? Deltag i kommentarfeltet herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

MathiasS 13-05-2012 13:14:42

Det kan godt være at Shannon vidste at Kyle var i bilen, og at Shannon ved at Kyle godt kunne finde på at sende sms under kørsel. Men det er Kyles eget ansvar!.... Nu melder historien ikke noget om, om Kyle sad under kørslen og hele tiden kiggede på mobilen, eller om den var på lydløs/vibrator, men hvis man skal ud og køre bil og vil have sikkerheden i top, ja så må man slå vibratoren fra og sætte på lydløs. Det kunne jo være hvem som helst som også kunne have skrevet til Kyle samtidig. Mærkeligt retssystem de har.

Og så var også den, med indbrudstyven i USA, der midt om natten fandt et hus, hvor børneværelses-vinduet var ulåst. Værelset var selvfølgelig mørkt, tyven satte sig op i vindues-karmen, og hopper ned på gulvet. Gulvet var bare fyldt med legetøj så tyven brækkede benet. Hvad ville en dansk tyv have gjort? forsøgt at komme ud gennem vinduet i en fart trods det brækkede ben. Hvad gjorde denne tyv? vækkede familien, sagsøgte dem og vandt sagen!? Det kan godt være indbrud er ulovligt, men man skal dog lige vise hensyn hvis tyven nu kom forbi en dag...

0 0
Busterladestangen 11-05-2012 17:06:47

... at se frisms.nu reklamen for gruppe-sms udsendelse så man rigtig kan gøre en masse veje usikre med sin sms-spam :)

0 0
Mazzen 11-05-2012 14:36:33

at folk sagsøges for noget så latterligt, det drejer sig sikkert ikke engang om at få Shannon bag tremmer men at få flere penge ud af dem, ser det som endnu en typisk latterligt amerikansk retsag, hvor folk skal sagsøges for det mest latterlige eller gøres skyldige i ting, som man i det meste af verden ser på med en hovedrysten og er justitssystem som tillader folk at sagsøge hinanden for at slippe lidt luft 5 m fra ens have af(hvilket der nok også skal komme en sag ud af på et tidspunkt)

0 0
11-05-2012 14:42:45

Du glemte den med kaffen, eller den med katten :-) De er totalt blæst i bøtten derovre, og desværre er vi på vej derhen i DK også :-/

0 0
Benjamin Jensen 12-05-2012 03:16:33

hahaha et af mine favoritklip

Det siger sgu alt ;)

http://www.youtube.com/watch?v=qoINTDFosCY

0 0
12-05-2012 19:55:47

Jup :D

0 0

Om brug af cookies