Salget af e-bøger stiger i USA

E-bøger udgør en større og større del af bogmarkedet i USA og forlagene kæmper for at tilpasse sig de digitale tider.

Salget af e-bøger stiger i USA

De seneste tal fra det amerikanske forlagsforbund viser, at e-bøger nu repræsenterer 22,55 procent af det samlede bogsalg i USA. Amazon har længe solgt flere e-bøger end ”almindelige” bøger, men deres salg er dog misvisende i forhold til resten af markedet.

Men hvis man kigger nogle år tilbage, så har e-bøgerne haft en kæmpe vækst. I 2006 udgjorde de kun 0,5 procent af bogsalget i USA, 3,17 procent i 2009, 16,98 procent i 2011 og nu er det altså blevet til, at hele 22,55 procent af salget sker på elektroniske bøger. Det skriver Comon.dk.

At salget af e-bøger er dog også godt nyt for forlagsbranchen, da den samlede omsætning er steget med 6 procent sidste år. Så e-bøger har umiddelbart fået folk til at bruge flere penge på bøger.

Amazon kan ende med at blive den store vinder i e-bogskrigen. De har tidligere haft en aggressiv prisstrategi på markedet for e-bøger og har også selv deres ”Kindle” – som brugerne kan læse e-bøger på. Oveni det, så har Amazon også fået patent på at sælge brugte e-bøger, hvilket blot er en videre udvikling på de i dag tilbyder brugerne, at ”låne” deres e-bøger til vennerne. Mens de er udlånt er bogen ikke tilgængelig på brugerens egen enhed.

Seneste nyt i sagen

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 17/5/2012 gik vi videre og publicerede artiklen om Kilde: Succesfuld tablet får vokseværk – Det videre forløb i sagen finder du her. Se de seneste nyheder om emnet her.