Salget af iPhone 5 går dårligere end ventet

Apple har reduceret betydeligt i bestillinger af komponenter til iPhone 5 pga. dårligt salg, det fortæller kilder til Wall Street Journal.

Salget af iPhone 5 går dårligere end ventet

Apple har reduceret i bestillingerne på komponenter til iPhone 5, da efterspørgslen har været dårligere end ventet. Det fortæller kilder, som skulle være kendt med situationen, til Wall Street Journal.

I første kvartal 2013 er bestillingerne på skærme til iPhone 5 næsten halveret i forhold til, hvad Apple oprindelig havde planlagt at bestille, fortæller to af kilderne til avisen.

Det er ikke kun bestillingerne på skærme, som er reduceret, men også på andre komponenter.