Sammenligning: iPhone 6 og iPhone 6 Plus vs. iPhone 5S

Her får du let et overblik over hvad Apple har lavet om inden i den nye iPhone 6 i forhold til forgængeren

Sammenligning: iPhone 6 og iPhone 6 Plus vs. iPhone 5S

iPhone 6 har set dagens lys, og derfor har vi lavet en lille sammenligning af de to telefoner og deres indmad for at se, hvor Apple har sat ind i deres forbedringer.

Først den nye iPhone 6 og dens specifikationer:

Mål: 138,1x67x6,9mm
Vægt: 129 gram
Display: 4,7”, 1334×750 opløsning, 326 PPI

Kamera: 8 MP f/2.2 optik med digital stabilisering, Focus Pixels, 1,2 MP frontkamera
Ydelse: Apple A8 dual-core 1,4 GHz, PowerVR grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 16/64/128GB
Software: iOS 8
Batteri: 10 dages standby, 14 timers tale, 11 timers videoafspilning
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE
Øvrigt: Touch-ID, NFC, slowmotion videooptagelse op til 240fps, knusefrit glas, fås i sølv, guld eller grå,
Pris: 5.199/5.999/6.799,- kroner

Læs også: Apple præsenterer iPhone 6 – se videoen

Og storebror iPhone 6 Plus:

Mål: 158,1×77,8×7,1mm
Vægt: 172 gram
Display: 5,5”, 1920×1080 opløsning, 401 PPI
Kamera: 8 MP f/2.2 optik med optisk billedstabilisering, Focus Pixels, 1,2 MP frontkamera
Ydelse: Apple A8 dual-core 1,4 GHz, PowerVR grafik, 2GB RAM
Lagerplads: 16/64/128GB
Software: iOS 8
Batteri: 16 dages standby, 24 timers tale, 14 timers videoafspilning
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE
Øvrigt: Touch-ID, NFC, slowmotion videooptagelse op til 240fps, knusefrit glas, fås i sølv, guld eller grå,
Pris: 5.999/6.799/7.599,- kroner

Læs også: Apple iPhone 6 og 6 Plus: her er de danske priser

Og det kan man så sammenligne med specifikationerne på iPhone 5S:

Mål: 123,8×58,6×7,6mm
Vægt: 112 gram
Display: 4”, 640×1136 opløsning, 326 PPI
Kamera: 8MP f/2,2, 1,2MP frontkamera
Ydelse: Apple A7 dual-core 1,3GHz, 1GB RAM
Lagerplads: 16/32/64GB
Software: iOS 7, iOS 8 kommer
Batteri: 10 dages standby, 10 timers tale, 10 timers videoafspilning
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE
Øvrigt: Touch-ID, Guld, Sølv, Grå
Pris: 4338,- kroner og op

Læs også: Apple event kl. 19.00 live-dækning (slut)

Forskellene mellem iPhone 5S og iPhone 6 er altså ikke gigantiske. Batteriet holder kun en smule længere, der er samme mængde RAM at gøre godt med, og kameraet har kun fået mindre forbedringer eksempelvis i form af nyt og hurtigere autofokus.

Der er selvfølgelig altid noget at hente i software og optimeringer, som kan give iPhone 6 et løft i forhold til iPhone 5S, men på papiret er der ikke de store forbedringer i sigte.

Vi må dog ikke glemme den større skærm, som måske passer bedre til nogle hænder end de 4”, der ligger i iPhone 5S. Skærmen har dog ikke fået flere pixels i forhold til det samlede areal, og det er stadig Retina-standarden på 326 ppi, selvom skærmen er blevet kaldt Retina HD i iPhone 6. Kontrasten har dog fået et stort skub opad.

Læs også: Apple iPhone 6 og 6 Plus slippes løs – her er de

Til gengæld ser det ud til, der er lidt mere at hente i iPhone 6 Plus, når vi går gennem listen af specifikationer. Kameraet har ikke fået flere pixels, men til gengæld er tilføjelsen af optisk billedstabilisering et plus, undskyld ordspillet.

Så er der desuden også forbedringer på batteritiden, i hvert fald på det teoretiske plan, så man kan sidde lidt længere og se kattevideoer på Facebook.

På iPhone 6 Plus er skærmen igen blevet større, men denne gang er ppi-tallet fulgt med, og med en Fulld HD-skærm, som Apple dog også kalder Retina HD, så rammer iPhone 6 Plus 401 ppi på sine 5,5”.

Videre om emnet

Interessen for tematikken fortsatte. mobilsiden kørte videre med bolden. 10/9/2014 fik historien nye ben at gå på med sagen om Ny iPhone kan mærkes hos forsikringsselskaberne – Den finder du her. Få også seneste nyt i sagen her..