Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sammenligning: Samsung Galaxy Note 7 vs. Note 4

Sammenligning: Samsung Galaxy Note 7 vs. Note 4

Bør du som ejer af Samsung Galaxy Note 4 opgradere til den nye Samsung-topmodel Galaxy Note 7? Det kan du få et overblik over i denne sammenligning.

Foto: Samsung.com

Samsung kunne tidligere på ugen løfte sløret for firmaets seneste satsning - den 5,7” store Note 7, der byder på de bedste funktioner til at multitaske og være produktiv på farten med den medfølgende S Pen.

Samtidig fortsætter Samsung, hvor producenten slap med Galaxy S7 og S7 edge. Det velkendte design og de samme specifikationer er nemlig ført videre til denne nye topmodel.

Læs også: Samsung Galaxy Note 7 - Übermobilen er tilbage!

Da Samsung af fortsat uvisse årsager valgte at springe Europa over med sidste års Note 5, er det altså for mange danske Note-tilhængere den to år gamle Note 4, som den nye topmodel følger op på.

Det gør spørgsmålet om en opgradering endnu mere væsentligt. Er det værd at smide 6.699 kroner efter Samsung Galaxy Note 7, eller kan Note 4 fortsat måle sig med den? Læs med i denne sammenligning for at få svaret.

Foto: Samsung.com

Design: Plastik skiftet ud med glas

Design er og vil altid være en smagssag, men der er fortsat visse elementer, som de to Note-topmodeller kan måles på. De to telefoner er nemlig blevet til via to ganske forskellige designstrategier. Hvor Note 7 er dækket af det helt nye Gorilla Glass 5 både foran og bagpå, er Note 4 beklædt af et tyndt lag plastisk, der skal imitere en læderfinish.

Formfaktoren har ikke ændret sig synderligt. Note-serien har altid været lidt kantet i udtrykket end Galaxy S-telefonerne, og det er gældende for både Note 4 og Note 7. Begge er også oprustet med en ramme af aluminium, lige som der er nem adgang til den velkendte S Pen-stylus fra bunden.

Læs også: Samsung Galaxy Note 7 vs. S7 edge - hvilken skal jeg vælge?

Hvad angår størrelsen vil du ikke bemærke de store forskelle fra Note 4 til Note 7. De to telefoner har præcis samme bredde, mens Note 7 er er 4,7 mm smallere og 0,6 mm tyndere.

En iøjnefaldende ændring er derimod den dobbeltkurvede skærm, der er hentet fra edge-telefonerne. En alt for kurvet skærm spiller dog ikke fantastisk sammen med en stylus, så skærmen kurver ikke nær så meget som de øvrige edge-modeller. Til gengæld muliggør den svage kurve en skærm, der næsten går helt ud til kanterne. Skærmen i Note 7 dækker således 78 % af fronten, mens det ’kun’ er 74,3 % for Note 4’s tilfælde.

Opgraderet mekanik med mere power

Den store forskel mellem Note 4 og Note 7 skal findes i mekanikken, hvor der er sket meget på to år. Note 7 er med sin Exynos 8890-processor noget kraftigere end Snapdragon 805, der sidder i Note 4. Begge processorer er firekernede, men den teknologiske udvikling, der er sket på to år, giver Note 7 væsentligt flere kræfter.

De øvrige komponenter er, ikke overraskende, også at foretrække i Note 7, hvor der er 4 GB RAM at finde frem for 3 i Note 4, lige som der også gemmer sig 64 GB lagerplads modsat Note 4’s 32 GB. Begge dele er derudover af en hurtigere teknologi i Note 7 end Note 4.

Læs også: Samsung Galaxy Note 7 vs. S7 edge - hvilken skal jeg vælge?

Kameraet er også et af de områder, hvor Note 7 sejrer over Note 4, men kun med en relativ lille margin. Note 4 er nemlig en ganske fremragende kameramobil, men brugen af det samme kamera som i Galaxy S7 gør, at Note 7 også er blandt det bedste, der kan fås på markedet lige nu.

Selv om Note 4 har flere megapixels at gøre godt med end Note 7 (16 mod 12), leverer Note 7 bedre billeder især i mørke forhold, hvor de større pixels og den højere blænde gør, at der kan lukkes større mængder lys ind. Sensoren i Note 7 måler nemlig 1,01 cm (1/2.5") frem for den i Note 4 på 0,97 cm (1/2.6"), selv om opløsningen er mindre. Dertil kommer Dual Pixel-teknologien, hvor Galaxy Note 7 kan foretage den såkaldte Phase Detection-autofokusering over hele sensorens område.

Læs også: Galaxy Note 7: Så godt fungerer S-pen under vand [VIDEO]

Et andet argument for at skifte til Note 7 er ændringen til den vendbare USB Type-C-port, der så småt er blevet udbredt på smartphonemarkedet i løbet af 2016. Tanken med netop USB Type-C er, at det skal benyttes i alle tænkelige elektroniske dimser, så du kun behøver ét og samme type af stik uanset om det er en bærbar, smartphone, et headset, tastatur, computermus osv.

For andre vil USB Type-C dog også være et vist irritationsmoment, da denne overgangsfase fra microUSB og almindelig USB-A til USB Type-C kan være lidt af et rod.

Foto: Samsung.com

Galaxy Note 7 er en dyr sag

En af de vigtigste faktorer ved skift af en smartphone er naturligvis også prisen, og her kan det være, at du som Note 4-ejer vælger at holde lidt igen. Note 7 er nemlig en dyr smartphone: 6.699 kroner skal du således af med for telefonen, hvilket er 300 kroner mere end Galaxy S7 edge fra foråret, der i forvejen var relativt dyr.

Læs også: Samsung Galaxy Note 7 - dansk pris og specifikationer

Til sammenligning kan du få Galaxy Note 4 lige nu for omkring 3.500 kroner, hvor der fortsat er mange danske forhandlere og webshops, der fører telefonen. I nedenstående tabel kan du derfor gøre op med dig selv, hvorvidt det er værd at opgradere til Note 7 på trods af en pris, der næsten er den dobbelte.

 
Samsung Galaxy Note 7


Samsung Galaxy Note 4

Lan­ceret den 2. august 2016 3. september 2014
I butikker­ne 2. september 2016 (forudbestilling fra 16. august) 7. november 2014
Di­men­si­on­er 153,5 x 73,9 x 7,9 mm 153,5 x 78,6 x 8,5 mm
Vægt 169 gram 176 gram
Skærm 5,7" AMOLED
Gorilla Glass 5
5,7" AMOLED
Gorilla Glass 4
Skærm­opløsning 1.440 x 2.560 pixels
Pixel­tæt­hed 518 PPI
Processor 64-bit octa-core Exynos 8890 Qualcomm Snapdragon 805
Fre­kvenser for processor 4 x Exynos M1 (2,3 GHz)
4 x Cortex-A53 (1,6 GHz)
4 x Krait 450 (2,7 GHz)
Grafik­chip Mali-T880 MP12 Adreno 420
  SAMSUNG GALAXY NOTE 7 SAMSUNG GALAXY Note 4
RAM 4 GB LP-DDR4 3 GB LP-DDR3
Intern lager­plads 64 GB (UFS 2.0) 32 GB (eMMC 5.0)
Eksternt micro­SD-­kort Ja, op til 256 GB
Bag­kamera 12 megapixel, f/1.7 16 megapixel, f/2.2
LED-blitz LED-blitz
Billed­sta­bi­liering Optisk
Foku­sering Phase Detection Autofocus (Dual Pixel) Autofokus
Video­optag­el­se UHD (3.840 x 2.160) 30 fps
FHD (1.920 x 1.080): 60 fps
HD (1.280 x 720): 120 fps
Front­kamera 5 megapixel, f/1.7 3,7 megapixel, f/1.9
  SAMSUNG GALAXY NOTE 7 SAMSUNG GALAXY NOTE 4
Batteri 3.500 mAh
Ikke udskifteligt
3.220 mAh
Ikke udskifteligt
Vej­led­ende udsalgspris 6.699 kr. 5.995 kr. (kan nu købes for 3.500 kr.)
NFC Ja
Bluetooth 4.2 4.1
Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac (dual band)
WiFi Direct
Infra­rød sensor Nej Ja
FM-radio Nej
Navi­gation Advanced GPS
GLONASS
Beidou
  SAMSUNG GALAXY NOTE 7 SAMSUNG GALAXY NOTE 4
Højttalere Mono (bund)
Finger­af­tryks­­læser Ja
Sensorer Accelerometer
Gyroskop
Lyssensor
Kompas
Barometer
Pulsmåler
SpO2
Fingeraftrykssensor
Iris scanner
Accelerometer
Gyroskop
Lyssensor
Kompas
Barometer
Pulsmåler
SpO2
Fingeraftrykssensor
Tilslutning USB (Type-C) USB 2.0 (MicroUSB)
Farve Black Onyx, Silver Titanium og Blue Coral Frosted white, Charcoal Black, Bronze Gold og Blossom Pink
Trådløs opladning WPC og PM Nej
Quick Charge Ja, endnu ukendt hastighed 0-60 % på 30 min.
IP-certificering IP68 (støv- og vandafvisende) Ingen
Software Android 6.0.1 Marshmallow med TouchWiz Android 4.4.4 KitKat med TouchWiz (kan opgraderes til Android 6.0.1 Marshmallow)
SIM-type Nano Micro
Andet S Pen Stylus  

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies