Samsung arbejder på Galaxy Camera 2

Tech-giganten Samsung ser ud til at arbejde på en efterfølger til det kombinerede digitalkamera og smartphone.

Samsung arbejder på Galaxy Camera 2

For over et år siden præsenterede Samsung deres første bud på et digitalkamera, der var kombineret med en Android-smartphone. “Galaxy Camera” som enheden hedder fik dog ikke den ønskede succes. 

Samsung Galaxy Camera – nichekamera med smal appeal (produkttest)

Nu er et kamera med modelnummeret EK-GC200 dukket op på en indonesisk certifikations-hjemmeside. Det bekræfter derved at der er tale om en efterfølger, da det oprindelige Galaxy Camera havde et modelnummer på EK-GC100. Det skriver pocketdroid.net.

Nyheden passer dog meget godt med et billede som Twitter-tipsteren @EVleaks for nyligt har lækket, der angiveligt skulle være taget fra den nye enhed.

Hjemmesiden kan desuden berette om enkelte specifikationer for den kommende enhed. Samsung EK-GC200 beskrives som et Digital-Kamera med WIFI 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 4.0, GPS, og NFC teknologi. 

Indtil videre må vi altså tage os til takke med, at Samsung, efter alt at se, ser ud til at arbejde på en efterfølger til den kombinerede enhed, der forener digitalkameraet med smartphonen. 

Kilde: pocketdroid.net.