Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung ATIV Tab - mød den nye Windows 8 tablet

Samsung ATIV Tab - mød den nye Windows 8 tablet

Samsungs ATIV Tab er det nye bud på en Android konkurrent fra Samsung med Windows 8 RT, læs om den her.

Samsung står ikke stille i disse dage. Lanceringen af adskillige nye produkter er fuld i gang, og nu er deres bud på en Android tablet-konkurrent kommet på banen.

Den hedder Samsung ATIV Tab og er en 10,1 tommer tablet med Windows 8 RT styresystem. Enheden vejer 570 gram og er på det tykkeste punkt 8,9 mm.

Her er Samsungs professionelle tablets - ATIV Smart PC

Den er født med enten 32 eller 64 GB intern hukommelse i sig, og har USB 2.0 og micro-HDMI som tilslutningsmuligheder, så den let kan kommunikere med eksterne harddiske, eller tilsluttes en ekstern skærm.

ATIV Tab kommer til Danmark

Desuden har ATIV Tab NFC-teknologi og er udstyret med et batteri på 8.200 mAh, der giver den mulighed for at afspille video i op til 13 timer i streg.

ATIV Tab har en 1,5 GHz dual-core processor og 2 GB RAM, skærmen er en HD LCD-skærm med 1366 x 768 pixels opløsning, og kommer præinstalleret med Microsoft Office 2013.

Enheden er desuden udstyret med to kameraer, et primært på bagsiden på fem megapixels og et sekundært på fronten med 1,9 megapixels.

Her er forskellen på Samsungs to ATIV Smart PC’er

Når den lander i de danske butikker bliver det til en vejledende udsalgspris på 6.000 kroner.

Det forventes at den kan købes herhjemme til november.

Læs også:
- Samsung klar til Windows 8 med ATIV-serien
Alternativ til iPad: Asus Vivo – to nye Windows 8 tablets
Her er forskellen mellem Galaxy Note og Note II

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

patrick lønquist 30-08-2012 17:18:15

...Specielt når man tænker på at Surface ser ud til at være omkring de $299, hvilket kun svare til ca. 1800,- .. før diverse indføringsafgifter... men den skulle da gerne aldrig komme i nærheden af 6000,-

eller er det bare mig der er helt væk?

0 0
Hydra 30-08-2012 17:26:52

Lad os nu se hvad prisen på Surface bliver, intet er sikkert endnu, det er bare rygter jo. Håber naturligvis det bedste ;-)

Men synes det er lidt fattigt mobilsiden skriver det kun er en Android konkurrent!! En fuld version af Windows giver muligheder iPad på ingen måde kan leve op til...!

0 0
Tommy 30-08-2012 20:18:39

tja, altså RT modellen er jo lavet som en mellemting mellem win8 og win phone 8, hvor du primært kan bruge apps.

Men det er klart, med Office installeret, er der nogle elementer hvor ipad eller android tablets ikke når RT til sokkerne.
Men der er jo positive og negative ting ved alle varianter. Win8 RT er lige nu måske ikke helt så meget til spas og underholdning som ipad, med mindre alle spil og apps fra WP7 bliver porteret til win8, så er det en anden sag, men til win8 Pro er der vist ikke så mange apps endnu...

Men til business brug er RT sikkert ret god!

0 0
Hydra 30-08-2012 21:57:01

De har jo lavet WP8 om så fx spiludviklere meget nemt kan porterer til W8 både RT og Pro, og også den anden vej rundt.

Så jeg tror vi i fremtiden kommer til at se rigtig mange spil og apps til både W8 og WP8, også meget tidligere end før!!

0 0

Om brug af cookies