Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung bekræfter Android 2.3-update til Galaxy Tab

Samsung bekræfter Android 2.3-update til Galaxy Tab

Mobilsiden.dk har fået bekræftet, at Samsung Galaxy Tab, bliver opdateret med en ny Android-version.

Samsung Galaxy Tab (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy Tab (Foto: Mobilsiden.dk)

Samsungs første tabletcomputer, Galaxy Tab, med en skærm på syv tommer, bliver opdateret med en ny version af styresystemet Android.

Oprindeligt er Samsung Galaxy Tab født med Android 2.2 Froyo, men der arbejdes på en opdatering til Android 2.3 Gingerbread. Det bekræfter Samsungs nordiske hovedkontor over for Mobilsiden.dk.

Det er aktuelt ikke muligt for Samsung at estimere, hvornår Android-updaten rammer de nordiske Tab-kunder.

Samsung kommer senere på året med endnu en tabletcomputer. Navnet er Galaxy Tab 10.1, hvilket indikerer, at der er tale om en større skærm, end på den oprindelige Tab.

Samsung Galaxy Tab 10.1 kører på Android-version tre, kendt som Honeycomb. Der kommer også en version med 8,9 tommer skærm.

Læs også:
 - Stor tablettest: Kun én vinder
 - Advarsel: Hold dig fra billige tablets
 - Web-TV: Samsung Galaxy Tab - lækker til det meste


Samsung Galaxy Tab - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

KN 25-06-2011 21:32:22

Skrev til Samung Nordic for fire dage siden, og fik dette svar på spørgsmålet om opdateringen:

"den skulle være lige på trapperne men vi har ikke noget release date på den endnu desværre"

Har også lige tjekket efter at have set Janniks indlæg, dog uden nyt...

0 0
KN 25-06-2011 22:43:10

Samung, naturligvis lig med Samsung...

0 0
janniklindquist 25-06-2011 19:34:41

Hmm. Har lige opdateret - men det er ikke helt klart for mig, hvad jeg har opdateret til. Det er helt klart stadig Android 2.2, men det virker mest som om, der tale om kosmetiske ændringer. F.eks. har alt hvad der før havde den karakteriske blå "Galaxy Tab"-farve har nu fået en mere afdæmpet blå farve.

0 0
janniklindquist 26-06-2011 16:59:07

Det er helt klart TouchWiz, der er blevet opdateret med baseband P1000XXJMA. Alt er blevet lidt mere elegant, der er kommet et par nye widgets og en regnemaskine - men ud over det kan jeg ikke få øje på noget

0 0
Martin Lauesen 10-06-2011 13:34:51

Venter stadig - Samsung .... det er bare ikke godt nok - SLET ikke godt nok !!!! Og der er stadig næsten ingen apps til 7" skærm - ha ha ha - flot - jeg har lige købt en Padde2, se der er noget der virker, noget der kan bruges, masser af flotte brugbare apps i fuld skærm, og et design indvendigt såvel som udvendigt, der bare overgår alt - wow !!! Er du ude efter en tablet computer, så spild ikke pengene på et system (Android incl. Apps) der ikke endnu er andet end et mobil system - Apple er 2 generation foran ... det er et faktum !!!

0 0
KN 12-06-2011 21:42:43

Du har fuldstændig ret, Martin. Nu gjorde det ikke noget, at de kom i omdrejninger!

Men når det er sagt, så skal der sgu noget mere til end en forsinket firmware update til, før jeg skifter til Apple...

0 0
carsten guldhammer 25-05-2011 15:41:52

jeg har det lige som andre skriver

så må vi lade være med at vælge samsung OG andre android produkter

jeg hjar selv en galaxy tab, og med den pris som den koster ( og som den nye formentligt kommer til at koste ) så syntes jegh at min lyst til at fortsætte med at støtte produkter baseret på android ligger på et meget lille sted

jeg har haft en IPONE 4, som jeg godt nok solgte, men i de godt 2 måneder jeg havde den der fik jeg i det mindste nogle opdateringer til den, det er S L E T IKKE tilfældet med de android produkter jeg ind til nu har haft, der har jeg ABSOLUT IKKE fået nogen opdateringer til selve android eller hardwaren, på trods af at der er kommet adskillige nye versioner af android..

men det er åbent bart den tak forbrugerne får for at støtte op om open source filosofierne, at producenterne skider forbrugerne op og ned af ryggen selv om produkterne koster øjnene ud af hovedet

0 0
KN 25-05-2011 22:30:50

Nej, Carsten - "vi" må ikke lade være med at vælge Samsung eller andre Android produkter!

Hvad er alternativet? Apple OS eller Win Mobile 7? Af helt personlige årsager, er Apple ikke noget for mig. Win Mobile 7, er trods nylig opdatering ikke klar til det danske marked endnu. Der er efter min mening ikke noget reelt alternativ til Android.

Der kan være forskellige grunde til, at dine tidligere Android produkter ikke har fået en opdatering. Du beskriver ikke dine tidligere modeller, hvorfor det er svært at komme med årsager til dette.

Da jeg fik min Galaxy Tab, var den født med et system. Det kører ikke 100% perfekt, men ikke noget der er værd at beklage sig over. Jeg er dog glad for, at Samsung kommer med en opdatering til den, inden for overskuelig fremtid. Jeg har dog ikke noget sted læst, at de var forpligtet til dette, men ikke desto mindre gør de det alligevel.

De seneste fire mobiler jeg har haft, kommer alle fra HTC. Før Desire HD, var det Diamond 2. De har alle være gode i deres tid, og HTC har udsendt opdateringer i - for mig - et passende tempo. Men på samme måde, som med Galaxy Tab, sætter jeg pris på, at de kvit og frit udsender en opgradering til Android 2.3.3. Her har jeg heller ikke læst, at de er forpligtet til at gøre dette, men de har gjort det alligevel.

Jeg vil med andre ord ikke sige, at producenterne ligefrem skider forbrugerne op og ned af ryggen. Jeg vil heller ikke brokke mig over priserne efter allerede at have købt produkterne. Der var, så vidt jeg kunne erindre, ikke nogen der tvang mig til at handle hverken den ene eller anden telefon! Men det er klart, at forventer man evig opdatering af sit produkt og gerne flere gange om året, så er man sikker på at blive skuffet. Og det er uanset om man vælger Apple, Win Mobile eller Android baserede smartphones.

0 0
Martin Lauesen 19-05-2011 17:44:53

For os idioter, der smed kr. 7.000,00 efter en tablet, der fra starten var forældet, er en opdatering meget velkommen. Min Galaxy Tab, har ligget i en skuffe siden 10/2010 og bare ventet på at komme til at være brugbar ... sukker efter den 2.3 update - er der noget nyt?

Alle siger midt i maj - men er 19.05 ikke lidt forbi midt maj? :o)

Egentlig er det ret lige meget med den opdatering - den forbliver en "oppustet mobil" - hols fast hvor er det surt at købe sådan en gang møj - aldrig mere Samsung - aldrig !!

0 0
KN 19-05-2011 21:38:18

Da jeg for nogle måneder siden fik min - i gave - var jeg til at starte med noget skeptisk over om jeg ville ende på samme måde som dig. Altså have endnu en gadget liggende i skuffen.

Men her, 3 måneder efter, må jeg bare indrømme, at det på ingen måde kommer til at ske. Den bliver brugt flere gange dagligt. Det er supernemt lige at tjekke mail, læse nyheder og ikke mindst læse bøger via eksempelvis Kindle. Sidstnævnte har været medvirkende årsag til, at boglæsningen er på et godt niveau!

Dermed ikke sagt, at den kører problemfrit, men det er dog sjældent, at den "skaber" sig. Håber dog, at opdateringen giver samme oplevelse som da min Desire HD fik tilsvarende software update tidligere på måneden.

Men du har ret, det må gerne ske - snarest!

/KN

0 0
Martin Lauesen 20-05-2011 09:58:07

Min pointe er netop, at når man taler HTC - har haft alle deres top modeller, pt. Desire HD - så er der styr på tingene. Man får en up to date gadget, der hurtigt får opdateringer. Samsung kommer med en opdatering til Galaxy Tab, på et tidspunkt hvor alle andre er lysår videre - Update til 2.3.3 er jo ikke optimal - hvem vil ikke hellere have en tablet med Honeycomb - eller en Ipad 1 eller 2 - disse er fra dag et 100 år foran Galaxy Tab.

At vi støttede Samsung ved at vælge deres (første android) tablet, i stedet for en Ipad, og for kr. 7.000,00 er jo latterligt - jeg er derfor en idiot - men jeg mener alligevel, at Samsung skulle skamme sig helt vildt !!!

Aldrig, aldrig mere Samsung !!!

0 0
Alex Rodenberg 17-05-2011 03:25:30

Jeg har hentet og updated min tab fra XDA-Developers ..
http://forum.xda-developers.com/showthread.php?t=1073854

0 0

Om brug af cookies