Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung: Derfor forsvandt microSD i Galaxy S6 og kom igen i Galaxy S7

Samsung: Derfor forsvandt microSD i Galaxy S6 og kom igen i Galaxy S7

Samsung forklarer nu, hvorfor man valgte at sløjfe microSD-kortet i sidste års Galaxy S6 og S6 edge for at introducere det igen i Galaxy S7 og S7 edge.

I Galaxy S7 og S7 edge kan du nu tilslutte et eksternt microSD-kort i toppen.
I Galaxy S7 og S7 edge kan du nu tilslutte et eksternt microSD-kort i toppen.
Foto: Samsung.com

For mange forbrugere er det en vigtig feature at kunne tilslutte et eksternt microSD-kort for nemt og billigt at kunne øge mængden af lagerplads. Derfor faldt det ikke i god jord, da Samsung sidste år vagte at droppe det i Galaxy S6 og S6 edge, som dog alligevel viste sig at blive en stor succes.

Nu fortæller Samsung til hjemmesiden TechRadar, hvorfor man sidste år valgte at fjerne det for allerede at genindføre det igen i år i Galaxy S7 og Galaxy S7 edge.

"Da vi lancerede Galaxy S6, opgraderede vi al ydelse i enheden. Vi opgraderede til UFS 2.0 (lagerplads, red), vi opgraderede til DDR4 RAM. Vi mente, at det ville sløve enhedens ydelse ved at have understøttelse af et hukommelseskort," siger Kyle Brown, teknisk chef.

Læs også: Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 edge får ikke Quick Charge 3.0

I stedet for at gøre det muligt at tilslutte et eksternt microSD-kort, blev Galaxy S6 og S6 edge solgt i varianter med op til 128 GB intern lagerplads, der er en væsentligt dyrere måde at opgradere lagerpladsen på. På den måde sikrer man dog, at alt kører lynhurtigt - og hastigheden var altså netop noget, som Samsung overvejede fordelene og ulemperne ved.

I år mener Samsung ikke længere, at microSD-kortet står i vejen for ydelsen, og derfor sælges Galaxy S7 og S7 edge kun en 32 GB-variant her i Danmark. Har du brug for mere lagerplads, er den eneste mulighed derfor kun gennem et microSD-kort. Det vil givetvis være billigere, men det vil ikke levere nær så høje hastigheder ved læsning og skrivning af indhold.

Læs også: Lagerplads og microSD kan ikke slås sammen i Galaxy S7 og LG G5

”Mange personer var meget skuffede over, at der ikke var plads til et hukommelseskort i Galaxy S6, og dets tilbagekomst har været en af de mest positive reaktioner ved Galaxy S7. Vi er meget stolte over, hvad vi har formået at opnå med tilføjelse af microSD og vandafvisende IP68-certificering. Det er virkelig en stor bedrift for ingeniører”, tilføjer han til sidst.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies