Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung fremskynder lancering af næste Galaxy Note

Samsung fremskynder lancering af næste Galaxy Note

Samsung sætter dato på næste Unpacked event hvor næste Galaxy Note vil vises frem.

Foto: uSwitch.com

Et lækket præsentationsslide indikerer hvornår Samsung vil afholde sin anden store Unpacked presseevent. Den anden august 2016 går det løs, med hvad der formentlig bliver lanceringen af den Galaxy Note. Det skriver gsmarena.com.

Hvorvidt der bliver tale om en Note 6 eller 7 er dog uvist, Samsung synes dog opsat på at ensarte nummereringen i år så den vil harmonere med Samsungs to øvrige flagskibstelefoner Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge.

Datoen passer med tidligere rygter, som også pegede på en lancering i starten af august.

Se også:  Rygte - Samsungs næste Galaxy Note kaldes Galaxy Note 7

Tidligere end nogensinde

Det betyder at Samsung er tidligere ude end nogensinde med sin Note-lancering som typisk foregår i efteråret.

Traditionelt foregik lanceringen omkring starten af september forud for IFA-messen i Berlin. Forrige år fik Note 4 og S6 Edge Plus en tidlig debut allerede den 13. august.

Den lækkede invitation røber ikke meget ud over at en ny Galaxy er på vej, men med sloganet ’The next edge is just around the corner, indikeres der, at den nye Note vil få et buet display, ligesom Galaxy S7 Edge.

Vil du se hvordan den nye Note vil tage sig ud, kan du se de første lækkede fotos af Galaxy Note 7 (eller 6) her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies