Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy A5 og A3: nye 2016-modeller

Samsung Galaxy A5 og A3: nye 2016-modeller

Samsung annoncerer at en nye Galaxy A5 og Galaxy A3 modeller er på vej. Her er pris og tilgængelighed.

Foto: Samsung

Samsungs A-serie af designdrevne telefoner får en overhaling til 2016. Der er tale om to nye varianter af Galaxy A3 og Galaxy A5, som vil bevare navnet, men vil bringe nye funktioner, opdateret indmad og større skærme til de fine mobiler.

Begge telefoner arver metal-finish og design-elementer fra Samsung topmobiler som Galaxy S6 og Galaxy Alpha. De tilbydes nu i to skærmstørrelser: 4,7” HD-skærm (A3) og 5,2” Full HD-skærm (A5).

”Innovation og udvikling hos Samsung sker i vid udstrækning i dialog med vores kunder. Et eksempel på det er designet i den nye Galaxy A-serie, som er meget inspireret af det designsprog, vi anvendte i Galaxy S6, og som vores kunder virkelig har sat pris på”, fortæller Jimmy Voss, salgschef for IM hos Samsung Danmark.

Se også: Samsung Galaxy A5: Førsteklasses stil i mellemklassen [TEST]

Foto: Samsung

Et boost i ydelsen og til kameraet

Inde bag det metalliske ydre er Galaxy A5 opgraderet til en octa-core processor som tikker 33% hurtigere end i forgængerens quad-core processor. I Galaxy A3 er det fortsat en quad-core processor der arbejder, men denne tikker nu 25% hurtigere end tidligere. Galaxy A5 og A3 får henholdsvis 2GB og 1½ GB RAM.

Begge mobiltelefoner oplever et markant løft i batterikapaciteten, der vokser med omkring 25%. Den understøtter nu quck-charge.

Kameraerne i A3 og A5 får begge opgraderinger, med funktioner fra S6-serien som eksempelvis dobbeltklik på homeknappen, der hurtigt åbner kamera-appen. En ny feature bliver GIF-animationer, som nu hurtigt kan skabes i selve telefonen.

Opløsningen i A5 er uændret, fortsat 13 megapixels, men optikken får nu optisk billedstabilisering til at give bedre resultater. I A3 får kameraet et boost fra 8 til 13 megapixels.

Læs også: Samsung Galaxy A7 - Flot men mangler den sidste finish [TEST]

Foto: Samsung

Kommer til januar

Begge telefoner ventes at få debut den 28 januar. Galaxy A5 og A3 kommer i guld, hvid eller sort.

Vejledende pris lyder på 3.299 kr. for Galaxy A5 16GB og 2.499 kr. for Galaxy A3 16GB.

Se også: Samsung Galaxy A7, A5 og A3 (2016) - se pris og specs

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies