Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy Gear: Flere detaljer om Samsungs smartwatch

Samsung Galaxy Gear: Flere detaljer om Samsungs smartwatch

Samsung Galaxy Gear er måske navnet på Samsungs smartwatch. Flere detaljer omkring produktet er sluppet ud.

Indgangen til Samsung Unpacked-event 2012 i London. (Foto: John G. Pedersen).
Indgangen til Samsung Unpacked-event 2012 i London. (Foto: John G. Pedersen).

Over noget tid har der været talt en del om smarte ure. Senest er rygterne omkring Samsungs bud på et smartwatch, blevet temmelig varme.

Produktet hedder angiveligt Samsung Galaxy Gear, og det følger op på Samsungs smartwatch-patentansøgning fra 31. maj 2013, omkring et produkt med modelnummeret SM-V700.

Ifølge rygterne bliver Galaxy Gear nærmest med specifikationer som en lille telefon. Herunder kan du se de detaljer at Sammobile.com har fået fingrene i.

- CPU: Samsung Exynos 4212 dual-core 1,5 GHz

- GPU: ARM Mali-400 MP 4

- RAM: 1 GB

- Skærm: 320x320 pixels, 1,67 tommer (AMOLED)

- Kamera: 2 megapixels

- Forbindelser: Bluetooth, NFC

Det spændende bliver at se, hvilke funktioner produktet får, og hvordan de spiller sammen med telefonen.

Flere forventer en præsentation af produktet ved Samsung Mobile Unpacked Episode 2 2013-event i Berlin, ved IFA-messen den 4. september 2013.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies