Samsung Galaxy Grand Neo præsenteret

Tech-giganten Samsung har nu præsenteret deres Galaxy Grand Neo, der er en 5” mobil i middelklassen.

Samsung Galaxy Grand Neo præsenteret

Forud for den ventede Mobile World Congress-messe i Barcalona, har Samsung nu introduceret verden for deres GALAXY GRAND Neo, der skal stjæle kunder i middelklassen. 

Skærmen lyder på 5” med en WVGA opløsning på 480 x 800 pixels, der er klar til at vise billeder fra mobilens 5MP kamera på bagsiden eller VGA-versionen på fronten.

Under motorhjelmen finder vi en moderat 1.2 GHz quad-core processor, der sammen med 1GB RAM, skal drive den Android-version, som endnu ikke fremgår af hjemmesiden.

Der er 16 GB intern hukommelse at boltre sig på, der kan udvides med SD-kort op til 64 GB. Desværre er der ingen support for LTE(4G) på mobilen.

Indtil videre er Galaxy Grand Neo kun tilgængelig på Samsungs Levant-side, der dækker markedet omkring Syrien. Vi forventer selvfølgelig, at Samsung officielt vil gøre mobilen tilgængelig i flere lande løbende, men det vides endnu ikke om vi i Danmark kan forvente at få den på hylden. 

Mobilsiden.dk afventer svar fra Samsung Danmark, og opdaterer naturligvis artiklen, når vi ved mere.