Samsung Galaxy Nexus opdateres – volume-problemet løses

Google er klar med en opdatering til Galaxy Nexus, der lover at løse problemet med volume-knappen.

Samsung Galaxy Nexus opdateres – volume-problemet løses

Samsung Galaxy Nexus er snart aktuel i Danmark, men har i et stykke tid været tilgængelig på andre markeder. Anmelderne er vilde med Galaxy Nexus, men en del brugere har oplevet problemer med volume-funktionen, der lever sit eget liv.

Derfor lovede Google en opdatering, der kunne fikse problemet. Den opdatering er nu klar.

Opdateringen kommer OTA, altså over the air, og kan hentes uden brug af kabel.

Desværre er der kommet flere problemer til, da flere brugere af Galaxy Nexus nu melder om usædvanlig dårlig batterilevetid.