Samsung Galaxy Note 3 – mulig dato for release

Hvis man kan tænke lidt logisk og har en anonym kilde, der kan bekræfte ens resultat, så har man en realesedato for Galaxy Note 3.

Samsung Galaxy Note 3 – mulig dato for release

Samsung Galaxy Note 3 er ikke nogen hemmelighed længere, selvom producenten Samsung ikke direkte bekræfter at den er i produktion.

Vi har snart hørt så mange rygter og lækkede informationer, at vi godt tør vove pelsen og sige, at Samsung Galaxy Note 3 er på vej.

Vi mangler dog en præsentationsdato, som TechRadar og AndroidGeeks mener at kunne bidrage med.

TechRadar har ved logisk udregning fundet frem til, at Galaxy Note 3 bliver præsenteret den 4. september, ved en Unpacked event i Berlin.

Datoen er de kommer frem til, ved at se på præsentationen af Galaxy Note og Galaxy Note 2, der begge blev præsenteret i forbindelse med IFA i Berlin.

I år er IFA fra den 6. september, men både den 4. og 5. september er såkaldte ”media preview days”, hvorfor datoen måske passer godt ind.

Desuden har AndroidGeeks en kilde der er ”close to the matter”, som bekræfter den 4. september.

Kilde: TechRadar, AndroidGeeks