Samsung Galaxy Note 3 Neo vist frem af Samsung Polen

Lillebroderen Galaxy Note 3 Neo har været i rygtemøllen et stykke tid, men nu er der officielle informationer fra Samsung Polen

Samsung Galaxy Note 3 Neo vist frem af Samsung Polen

Normalt skal man tæt på jungletrommerne for at kunne høre, hvad der kommer af nyheder i smartphoneverdenen. Men med Note 3 Neo har det været som en Metallica koncert, man behøver bestemt ikke mikrofoner for at finde ud af, hvad der sker.

Vi har før skrevet om, hvilke specifikationer der forventes på Note 3 Neo, og mange af elementerne bekræfter Samsung Polen nu.

Note 3 Neo kommer i to versioner:
– En med 3G og quad-core 1.6 GHz. Hvilken type SoC ved vi desværre ikke.
– Og en med LTE+ og Hexa-core (6 kerner) der kombinerer A15 Dual-core på 1.7GHz med en 1.3GHz Quad-core A7.

Begge modeller kommer med følgende:

– 5,5” skærm i 1280×720 opløsning
– 8 MPix bagkamera og LED flash, samt 2MPix frontkamera
– 2GB ram og 16GB hukommelse med mulighed for 64GB via SD kort
– 162,5gram og 3100mAh batteri
– Android 4.3, Jelly Bean

Derudover er den kompatibel med S Pen og Samsungs Galaxy Gear smartwatch.

Da Note 3 Neo ikke har helt så vilde specs som den “normale” Note 3, så forventer vi også en favorabel pris, men før vi hører noget konkret fra Samsung Danmark, kan vi desværre ikke oplyse noget herom.

Du kan se priserne for den 5,7″ Note 3 her.