Samsung Galaxy Note 4 lancering den 3. september

Sydkoreanske 'The Korea Times': Fjerde generation af Samsungs fører-phablet kommer om en måned.

Samsung Galaxy Note 4 lancering den 3. september

Den sydkoreanske netavis er klar i mælet: Samsungs kommende topmobil debuterer den 3. september. Det er uofficielle kilder hos tredjeparts Samsung-leverandører der har udtalt sig til The Korea Times.

Ifølge kilderne er der tale om et taktisk modtræk overfor Apples kommende iPhone 6. Den 5,5” store variant forventes at udfordre Samsung i phablet-segmentet, en niche som Samsung hidtil har hersket over. Samme kilder meddeler at Samsung vil afholde et presseevent op til IFA-messen i Berlin.

Samsungs luksusmobil slippes løs næste uge

Samsungs Note 4 forventes at blive et specifikations-monster. Selve skærmstørrelsen vil forblive på 5,7 tommer men al indmad vil få en overhaling. Kwon Young-Noh, CFO ved Samsung Electro-Mechanics forsikrer til Korea Times ”Samsung Note 4 vil få langt bedre specifikationer end Galaxy S5”

Nu med solcrème

Hvad Note 4 vil byde på, er indtil videre kun på rygtebasis. Vedholdende rygter peger på, at Note 4 vil integrere en ultraviolet sensor.

Bevæbnet med denne, vil Note 4 liveopdatere Samsungs helse-app ’S-Health’ med UV-indekset.

Under motorhjelmen vil man finde enten kommende quad-core processor fra Qualcomm, Snapdragon 805, eller Samsungs octa-core Exynos 5433 parret med 3GB RAM.

Kameraet vil ligesom Galaxy S5 byde på 16 megapixels. Der er dog tale om en ny IMX-240 Sony-sensor, som vil integrere optisk stabilisering.

Det forlyder også, at Note 4 vil beklædes af en metal-ramme frem for det forkromede plast i forgængerne.

Måske med kurver

Skærmen vil trofast anvende Samsung kontrastrige AMOLED-teknologi. Opløsningen vil få et nøk op til Quad HD hvilket lover ultraskarp tekst og billeder.

Seneste iPhone 6 rygter – lanceringsdato og mere plads

Det forlyder, at en særudgave af Note 4 også vil præsenteres. Den skal huse et buet OLED-display samt næste generations 4G netværk. Det er dog ikke en mode tiltænkt masseproduktion.

Samsung har ikke ønsket at kommentere på lanceringsdatoen.