Samsung Galaxy Note Edge – Unboxing

Vi tager et første hurtigt kig på den unikke Samsung Galaxy Note Edge med sin ekstra dimension i skærmen

Samsung Galaxy Note Edge – Unboxing

Samsung er nået til fjerde generation af Galaxy Note-serien, som Samsung har fået så meget ros for, men denne gang var der en overraskelse. Sammen med Galaxy Note 4 kom nemlig Galaxy Note Edge, og den har vi fået ind af døren.

I grove træk er der tale om en Samsung Galaxy Note 4 i forklædning, for de to telefoner er meget ens på mange punkter – både udseende og indmad.

Læs også: Samsung Galaxy Note 4: testen er i gang [WEB-TV]

De adskiller sig dig væsentligt fra hinanden på skærmen, hvor Galaxy Note Edge har en ekstra side at få informationer fra. Skærmen stopper simpelthen ikke ved kanten på højre side, den fortsætter ned ad den.

Den del af skærmen har lidt sit eget liv, og det kan fungere både som genvej til udvalgte apps og som notifikationspanel. Hvordan den bliver at bruge i dagligdagen er svært at sige endnu, men inden vi finder ud af det, så får I lige vores første kig på Samsung Galaxy Note Edge.