Samsung Galaxy S III får eksklusiv version af Flipboard

Den nye Samsung topmodel Galaxy S III får en eksklusiv tidlig version af den populære applikation Flipboard.

Samsung Galaxy S III får eksklusiv version af Flipboard

Det ser ud til der er en ny populær iOS-applikation på vej til Android-platformen. Samsung har formået at få en meget tidlig version af app’en Flipboard til den netop præsenterede Galaxy S III. Det skriver Slashgear.com.

Flipboard på Galaxy S III minder meget om iOS versionen, men tilpasset Android-platformen, så der er selvfølgelig muligheden for at tilføje widgets til telefonens hjemmeskærm.

Du finder ikke Flipboard i Google Play i nær fremtid, men derimod er applikationen blevet en integreret del af Samsungs topmodel.

Applikationen vil også komme til andre Android-enheder, men hvilke er endnu uvist og hvornår – Galaxy S III har fået rettighederne i en eksklusiv periode.