Samsung Galaxy S4 – de første indtryk (mobiltest)

Galaxy S4 er en gammel telefon med en ny oplevelse. Her er de første indtryk af Samsung Galaxy S4.

Samsung Galaxy S4 – de første indtryk (mobiltest)

Når Galaxy S4 lørdag den 26. april 2013 lander i hænderne på de første kunder, kan de forvente en ny oplevelse, men også mere af det kendte.

 – Samsung Galaxy S4 – salgsstarten er lige rundt om hjørnet

Det er fortsat et, efter min mening, kedeligt plastikmateriale telefonen er lavet af, men jeg anerkender, at det også har fordele af en lav vægt, og at plastik holder telefonen pæn i længere tid. Husk blot hvordan mange iPhone 5’ere er kommet til at se ud, efter kort tids brug.

 – iPhone 5-brugere ramt af lak-problemer

Men uanset holdningen til designet af Galaxy S4, så skal vi huske på, at designlinjen kun har været på markedet i et års tid. Dermed minder strategien meget om Apples.

 – Samsung Galaxy S4 mod Samsung Galaxy S III – se forskellene

Set i et bredere, og ikke nørdet perspektiv, er det en fornuftig strategi, at fastholde noget der virker og det har det gjort for Samsung såvel som Apple.

Samsung Galaxy S 4, Samsung Galaxy S IV, Samsung Galaxy S4
Samsung Galaxy S4.

Større men ikke større

Det er lykkedes Samsung at forøge skærmstørrelsen fra 4,8 til 5,0 tommer, uden at ændre på den fysiske størrelse. Faktisk er højden gået fra 137 mm til 136,6 mm og vægten er faldet fra 133 til 130 gram.

Også bredden er reduceret en smule, fra 71 til 69,8 mm.

Det er alt i alt godt design- og ingeniør arbejde, at brugerne kan få en større skærm, uden at få klemt en større telefon ned over hovedet.

Selvom der er tale om bittesmå justeringer, så føles S4 lidt bedre i hånden end forgængeren. Men ærligt, nu har jeg brugt HTC One i et stykke tid, så vi kommer ikke uden om, at der på den front er tale om en nedgradering.

Web-TV: Preview på S4

Nye kontrolmuligheder

Noget af det mest omtalte er kontrolmulighederne i Galaxy S4, f.eks. at der kan scrolles på en website, ved at vippe hovedet op og ned. Her er virkeligheden, at funktionen er cool når den virker, men den er langt fra stabil.

I den sammenhæng tror jeg man skal se featuren som begyndelsen på noget nyt, hvor dens fulde potentiale ikke er fundet endnu. For selvom vippe-scroll er en fed feature, så er det stadig bare lettere, at anvende fingeren – man holder jo alligevel mobilen i hånden.

Til gengæld er luftvisning, airview, hvor fingeren kan åbne et preview af f.eks. en mail eller en fotomappe, uden at berøre skærmen, en rimelig fed funktion.

Samsung Galaxy S 4, Samsung Galaxy S IV, Samsung Galaxy S4
Samsung Galaxy S4.

Topgardinet er super godt

Samsung har placeret lynadgang til intet mindre en 20 indstillingsfunktioner, direkte i topgardinet. Der kan scrolles mellem dem alle i én linje, eller kalde dem alle frem, ved at trække gardinet ned med to fingre.

Det smarte er, at ikke blot er der hurtig adgang lige ved hånden, men også, at de underliggende indstillinger kan åbnes, blot ved at holde på genvejen et øjeblik. Godt tænkt og god anvendelig dagligdags funktion.

Flere af mine Facebook-venner har spurgt, om S4 kan modtage MMS, uden at dataforbindelsen skal være slået til. Svaret er nej. Men du får besked om en ny MMS-besked, og kan vælge at hente billedet, når forbindelsen bliver aktiv.

Her skal det siges, at sådan fungerer det også på f.eks. en iPhone.

Samsung Galaxy S 4, Samsung Galaxy S IV, Samsung Galaxy S4
Samsung Galaxy S4.

Processor med knald på

I Samsung Galaxy S4, den version der sælges i Danmark, sidder en 1,9 GHz processor (Qualcomm Snapdragon 600) med quad-core.  Der er ingen tvivl om, at der er tale om en yderst potent regnemaskine, men i dagligdags brug, er det ikke noget der mærkes ret meget.

S4 fungerer som en hvilken som helst anden moderne smartphone (lækkert og smidigt), så med mindre du har specifikke behov, som er grafik og processorkrævende, er processorkraften ikke den primære årsag til at vælge Samsungs nye smartphone.

På benchmarkprogrammet Antutu scorer S4 samlet 23.852 point med 10.664 på CPU og 8451 i GPU’en. HTC One ligger med en samlet score på 23.650. Her ender CPU på 11.023 og GPU med 7.820.

Alt i alt er S4 på papiret ikke vildt meget over den telefon, som jeg mener er dens største konkurrent på Android-platformen.

Web-TV: Preview på S4

Godt kamera

Der sidder ny kamerateknik i Galaxy S4, 13 megapixels er det blevet til. Det er for tidligt at drage konklusioner endnu, men umiddelbart virker det fornuftigt. Dog er min S4 relativt længe om at skyde billedet, når jeg trykker på udløseren.

Der er nogle testbilleder du kan se herunder.

Det er ligeledes for tidligt, at sige noget om batteritiden i telefonen, men kapaciteten er på 2.600 mAh. Til gengæld medfølger der en oplader med et output på 2 ampere, hvilket er med til at nedsætte opladetiden.

Web-TV: Preview på S4

Billeder taget med Samsung Galaxy S4

Samsung Galaxy S 4, Samsung Galaxy S IV, Samsung Galaxy S4
Samsung Galaxy S4.

Mine indtryk – konklusionen

Det her er lidt iPhone 4 mod iPhone 4S problematikken der gentager sig.

Hvis du har en Samsung Galaxy S III i dag, er der ikke en kæmpe gevinst ved at opgradere. Er det derimod en Galaxy S II eller Galaxy S du har, er forskellen enorm, til den positive side.

Som tidligere nævnt, også over for Samsungs folk, så er designet på HTC One, temmelig enestående. Og jeg kan kun håbe på, at Samsung senere vælger at gå ned ad den vej også. 

Det gør ikke Samsung Galaxy S4 til en dårlig telefon, men en telefon, der langt mere skal sælges på software- og sensorfeatures, end design. Og ja, det er meget lækkert, at telefonen kan måle temperatur og luftfugtighed, og angive hvorvidt omgivelserne er sunde for dig.

Samsung Galaxy S4 kan købes i Danmark fra lørdag den 27. april 2013. Den er født med Android 4.2.2.

Se også:
20 minutters gennemgang af Galaxy S4

Mere nyt i sagen

Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden fulgte op på sagen. 17/4/2013 gik vi et spadestik dybere og bragte nyheden Nu styrtdykker prisen på Samsung Galaxy S III – Du læser den her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.